Privilegier - jeg er et heldigt menneske!

Kære menneske bag skærmen,

Et stykke tid siden sidst jeg har været aktiv på bloggen. Efter et par sommermåneder i Danmark, er jeg nu tilbage i Athen mit andet hjem.

I de knap 3 måneder i Kbh, nåede jeg at bo 4 forskellige steder. Jeg er et heldigt menneske at have åbne døre så mange steder. Priviligeret!

Mine privilegier er utallige i denne blog skriver jeg lidt om nogle af dem; at være vejleder, at have mange hjem, at have en kæmpe familie - brothers and sisters from other mothers 🌞

Priviligeret

Privilegier, jeg har skrevet om den før, jeg er så optaget af dem, og det glædede mig igår at læse et af de rejsebreve som mine danske pædagogstuderende i khora, havde skrevet om deres praktik her.

Rejsebrevet endte med en reflektion, en fornyet bevidsthed om vores naturlige privilegier ved lige præcis at blive født i Danmark. Det gør mig stolt på vores alle sammens community centers vegne, at vi har været med til at åbne øjnene en smule mere ved blot at være til sammen.

At være vejleder

De 2 studerende vi fik, er jeg så heldig at være vejleder for, desværre for dem løb mine penge ud og jeg tog til dk 2,5 uge efter de ankom. Hatten af for dem, at blive modtaget og så få et "vi ses på Skype". Vejledningen har foregået på Skype indtil sidste uge hvor jeg overraskede dem her tilbage i Athen.

Jeg lærer så meget som pædagog og menneske ved at være vejleder, det er krævende og super spændende at følge deres proces samt min egen i den rolle.

Khora er stadig et non-hierarkisk community, hvor de 3 P'er ( privat, personlig og professionel) bliver godt og grundigt vendt op og ned.

Hjem

Mit hjem er hvor mit hjerte er i nuet, det var svært at vende tilbage i dk, specifikt da jeg havde ignoreret at forberede mig selv på omvæltningen. Mine skønne venner og familie, var der for mig og nye venner kom til på diverse festivaller. Alligevel er Grækenland bare Grækenland, min tid her er utrolig intens, forfærdeligheder er sammen med stjernestunder en naturlig del af hverdagen på godt og ondt.

Jeg tror på at jeg en dag vil finde mig til rette i måske Kbh, men har også lært nu hvad jeg har brug for, for at det kan lade sig gøre for mig som menneske.

Som alle andre mennesker, har jeg brug for mening i mit liv, at gøre det der er mest meningsfuldt for mig. I Kbh lykkedes det i væren, i aktivismen og med smukke mennesker omkring mig. Samtidig var mit hoved og sjæl ofte hos de nye relationer jeg har i mit liv fra Grækenland. Kontrasterne i fortsat at lave networking, information og støtte for mennesker fanget på de græske øer og på fastlandet til at bage boller i kolonihaven - blev til tider for stor.

En kontrast jeg er blevet bedre til, men jeg fortsat skal øve mig på.

Nu er jeg hjemme i Athen, jeg lykkedes med et overraskelsesangreb. At dukke op til et tirsdags-møde og sige "My name is Camilla - Ive been gone over the summer. Now I'm back " - fantastisk at kigge rundt i cirklen på de 60 mennesker, "gamle" frivillige der sad med munden åben, nye frivillige der undrede sig over hvad der skete og så en spontan klappen, der gjorde mig helt flov. Jeg var hjemme! Jeg er hjemme for nu.

Sisters and brothers from other mothers

Er det ikke fantastisk at vi som mennesker kan skabe så stærke bånd på forholdsvis kort tid, at vi føler os beslægtede som familie. Og er menneskeheden i bund og grund ikke blot en stor familie, vi har det hele de skøre onkler, den fordrukne tante, de kære mødre, de skønne fædre, de velmenende, de prædikende, de lyttende, de sorte får og dem der gør alt for at passe ind.

Hvis vi nu alle så hinanden som familie, ville vi måske have en verden med mere harmoni.

Vi er alle blot mennesker, vi ejer ikke denne planet ej heller hinanden, vi burde række hånden ud bede om forsoning og gøre vores bedste for vores næste. Min næste er også dig bag skærmen, tænk hvad vi kan gøre sammen for ikke blot hinanden men for verden ved at række ud.

Realiteter

Realiteten i Grækenland som jeg ser den, kan jeg desværre sige en lille uge efter jeg er landet, desværre ikke har ændret sig meget. Det europæiske relocation program som d.30. September skulle have relokeret 160.000 mennesker på flugt fanget i Grækenland og Italien, til andre europæiske lande har fejlet! Tallet for relokerede er knap 30.000 - den europæsike Union har samlet ikke formået at tage et ansvar ej heller handlet på de ellers så fine ord. Danmark glimrer ved sit fravær af solidaritet og ansvarstagen, ej heller kvoteflygtninge er nu velkomne i vores lille eventyrland. Ja der blev skudt på Nørrebro, men hvor er det vi fejler? Er det antallet, har vi taget for stort ansvar!? 

Mit svar er tværtimod, vi tog ikke ansvar som danskere, vi stemte regeringer ind som splittede vores befolkning i os og dem. Vi glemte at alle kan få brug for en hjælpende hånd, vi fik nok i os selv, troede på propagandaen, blev vant til åbenlys racistisk sprogbrug fra politikere og andet godtfolk i medierne. Sprogbrug der taler ned til de svageste i samfundet, politikere der kæmper om hvem der kan sparke hårdest på menneskene der ligger ned i forvejen - flygtninge, arbejdsløse, kronisk syge og andre almindelige borgere.

Vi glemte at vi alle blot er mennesker, Ingen er mere værd end andre. Nogle af os er født med flere privilegier end andre, det giver os dets større ansvar til at bruge dem godt.

Jeg vil fortsætte min verden fra Athen for nu, kære læser tak fordi du læste med. Tak fordi du er.

💡 💡 💡 En Lille genindførelse af OBS 💡 💡 💡 

Dette er alle grupper jeg har min dybeste respekt for, tak til jer for at tage mig ind og lade mig være en del af jeres fællesskab!

Vil du vide mere om khora så tjek websiden ud;

Www.khora-athens.org

Vil du følge mennesker på flugts hverdags-realitet følg;

Are You Syrious (Facebook)

Vil du vide mere for at kunne hjælpe en ven med info om Europa følg;

Www.w2eu.info

Vil du følge aktivister i dk følg;

Trampolinhuset

Welcome to Denmark

Venligboerne 

Kære læser, bloggen er nogle gange informativ andre gange ikke, denne gang var det et hej fra mig jeg lever og har det godt i mit priviligerede liv. Tak for dig og dine, hver for andre hvad du ønsker dine kære skal møde i hverdagen.

Jeg er taknemlig for mine privilegier, kærligheden jeg er opvokset med, trygheden der har omgivet mig og alle de mennesker der fortsat er mit hjerte og bevidsthed i min hverdag.