Lige en Update her fra Athen efter vores første uge med et åbent community center. Som skrevet før er jeg en del af kooperativet Khora, vi har i 3 måneder renoveret en 7-etagers fabriksbygning og omdannet den til et smukt community center som forhåbentlig med tiden kommer til at danne rammen om et fantastisk tværkulturelt miljø hvor menneskene på flugt, lokale og udlændinge som jeg, kan komme og være menneske til menneske sammen.
Khora CommunityCenter
Fakta først, i vores bygning har vi en ingen-foto-politik af sikkerhedsårsager for menneskene der bruger og er i og omkring centret. Jeg ville ønske jeg kunne vise jer de smukke billeder jeg har taget i mine tanker. Forhåbentlig med tiden får jeg beskrevet hvad jeg oplever så godt at I også kan mærke og se glæden, frustrationerne og håbet i blandt disse mennesker.
Bygningen (-2 til 5. Sal og Taget)
-2 er vores kælder hvor vi har lager. Med tiden får vi forhåbentlig struktureret en god fordelingscentral/ shoppingcenter hvor menneskene kan komme og vælge hvilket tøj og donerede non-food-items de vil have. Kodeordet er valg.
-1 workshop, indtil åbningen har workshoppen været hjertet, her blev paller og andre gode fund på gaden forvandlet til brugbare møbler etc. Workshoppen har stadig travlt med byggerier både til vores center men også til de besatte bygninger omkring Athen. Workshoppen er sjov og hyggelig, dejligt at se hvordan flere af menneskene, der er fanget i Athen, har udviklet og brugt deres kompetencer sammen med os.
0. Her er et af vores nye hjerter, informationsdisk og et mindre integreret børnerum for de 1-6 årige. Groundfloor er indgangen til bygningen, og her er der liv. Også når børnene skal hjem og de egentlig hellere vil blive og lege lidt længere. I informationen har vi udviklet et visuelt og et virtuelt kort med alle de services vi oplever som brugbare i forhold til læger, advokater, uddannelse, asylprocedurer, steder at bo, Fairtrade/ gratis-markeder etc.
1. Ingen hjerte uden god ernæring, på 1. har vi vores køkken. Det er ikke et suppekøkken, vi laver meget mad men kvaliteten lider bestemt ikke under kvantiteten. Pt er det en ung syrer der sammen med to englændere er Master chiefs, monsterlækkert mad.
2. Her er for mig vores andet hjerte, cafeen. Cafe'en serverer gratis mad, te og limonade vores vision er ved at blive til virklighed - væk fra distribuering til servering hvor menneskene kan sidde ved borde og slappe af med familien, vennerne og møde nye venner. Dagligt prøver jeg at give mig selv den nydning det er lige at stikke hovedet ind, sidde i 5 minutter og være - at være til.
Cafe'en er samtidig om aftenen hjertet for events, pt kører der ugentligt et yderst populært selvforsvarskursus og mavedans. Cafe'en har også været ramme for et børneteaterstykke om deres oplevelser fra flugten til Europa, ligeledes har voksne også valgt at dramatisere deres oplevelser i et smukt stykke der også endte ud i sen fællesdans.
3. Uddannelse, formiddag og aften for voksne, eftermiddag for 7-14 årige. Denne etage har også et computerrum, som vi glæder os til at åbne så snart vi får styr på vores wifi (teknikken driller åbenbart for andre end mig :) ) Rummet er ment for at menneskene selv kan søge information, ringe skypecall til græsk asylservice og ikke mindst give dem bedre mulighed for at holde kontakt med familie og venner udenfor Grækenland.
4. Kvinderum, jeps et rum kun for kvinder. Og øj hvor de nyder det, jeg oplever både pludren og kvidren, men ikke mindst ro. Roen til at tage en lur, ro til at samtale på balkonen, ro til at kreere med deres fantasifulde hænder. Etagen kommer også til at indeholde en gratis tandlægeservice, da vi lige har fået et fantastisk tilbud på udstyr, græske og udenlandske tandlæger står klar til at yde gratis service - dette burde køre om 2 uger :) Sidste rum på etagen er en juridisk rådgivning/ information, hvilket er essentielt for menneskene her.
5. Pt står det åbent, vi har flere gode ideer, men vi er sikker på at brugernes ideer er bedre end vores. Så vi giver de næste uger til at holde ørerne åbne og lytte til efterspørgslen.
Taget. Åhhh der er smukt på vores tagterrasse, udsigten wauw... Desværre kan vi ikke åbne taget for alle af sikkerhedsmæssige årsager. Jeg vil fortsat tage min morgen-te med derop og starte dagen med ren nydning.
Udfordringer - vi er alle blot mennesker!
Har der og er der udfordringer? Ja, udfordringer på forskellige niveauer som jeg og vi lærer fra og af dagligt, for mig at se bunder de fleste af de udfordringer vi møder i kommunikation og af og til manglende viden og eller frygten for det ukendte. En frygt som jeg desværre ser alt for tydeligt i nyhedsstrømmen fra Danmark. Hvornår lærer de kære politikere at tale med respekt for mennesket, og udfra værdien at vi alle blot er mennesker. Politikerne har et stort ansvar for retorikken, men det har vi bestemt også som individer, til at bruge vores røst og sige fra. Tak til alle I smukke mennesker som dagligt prøver at ændre tonen, eller blot i jeres hverdag har med jer at møde andre mennesker som hvad de er - mennesker... Tak!
Vi har også en udfordring i os selv som mennesker her i Athen, vores egen individuelle selfcare grundet et dybt ønske om at gøre det bedst mulige så hurtigt som muligt. Ja, vi er trætte, vi bor næsten 20 mennesker sammen og kører en 7-etagers bygning fra mandag til lørdag 10-19+, dagligt holder vi debriefing efter fælles rengøring. Vi ønsker alle en kort debrief men i et kooperativ som ønsker ikke at være hierarkisk tager kommunikation tid. Tid som er godt givet ud. Vi ønsker også alle at bruge tid med hinanden hjemme og ude, flere af os har ligeledes brug for at være selv. Vi er gode til at give hinanden plads, men vi skal alle blive bedre til at give os selv mere plads til at være være.
De løftede pegefingre
Min første løftede pegefinger gik til Danmark og jeg vil gerne hæve den til hele verden - vi er alle mennesker, det eller de ukendte er blot noget/ nogen du ikke har mødt eller viden om endnu, giv dig selv gaven at se og mærke det eller de ukendte - måske kan det eller de bringe dig glæde.
Derfor går min anden løftede pegefinger også til mig selv, jeg er blot et menneske. Simpelt og ligetil, jeg er taknemlig for mine medmenneskers kærlighed omkring mig og deres opmærksomhed til også at sige "hey human Being" og jeg er taknemlig for at de lader mig yde den omsorg og kærlighed tilbage til dem. Jeg samler på stjernestunder, og dagligt bliver jeg rigere.
Kære menneske bag skærmen, tak fordi du valgte at læse med, tak for din tid og tanker. Pas på dig selv og hinanden i en verden hvor vigtigheden af åbenhed, imødekommenhed og kærlighed kan være sat til side af hvad der kan virke som nødvendighedens dogme. Intet er mere nødvendigt i verden end at være lige hvor du er med åbne øjne og møde mennesker som de er - et menneske du blot ikke har mødt før nu.
Denne blog blev meget om Khora og bygning, jeg ved hvor mange mennesker der dagligt kæmper for andre smukke tiltag og væren, I er ikke glemt men idag denne søndag er mit hjerte og hjerne fuld af bygning og menneskene som på den ene eller anden måde er eller har været en del af dette forhåbentlig spirende community - tak. Selvom jeg trods mine brune øjne er dansker, siger jeg det gerne højt, jantelov eller ej - jeg er røvstolt, det er sgu monstersmukt!!!
Kære menneske bag skærmen tak fordi du følger mine oplevelser, måske får du et andet udsyn gennem hvad jeg oplever som indsigt. Indsigt gennem Udsyn? Ja tak :)
