Kære menneske bag skærmen...
Im back at the blog :)
Først et tilbageblik, derefter får i et lille indblik i min skønne sommer i Danmark og ikke mindst en Update på den syriske kurdiske familie med drengen Shadi.
Jeg har været i Danmark i 3 måneder, og er efter 3 dage i varevognen gennem Europa fra Frankrig, nu i Grækenland hvor Athen venter om en små 6 timers kørsel..
Tilbageblikket jeg har valgt til jer er mine nedskrevne tanker fra min første uge hjemme i dk, tanker der bærer præg af 5 måneder i midten af en humanitær krise der var fyldt af stjernestunder, frustrationer og forundringer og ikke mindst min bevidsthed om mine egne privilegier som menneske...
... (30.05.16, Kbh)
Kære menneske bag skærmen....På den anden side, eller lige midt imellem Grækenland og Danmark. Pt befinder jeg mig et sted midt imellem. Fysisk er jeg i det kære Danmark, mens noget af mit hjerte og min sjæl stadig er i Grækenland.
Det gyldne pas tillod mig den frie rejse tilbage til Danmark, tilbage til dem jeg har kær - familie og venner... Noget i mig er forandret for altid, noget i mig vil for en tid, eller altid være blandt menneskene i Grækenland.
Det lyder højt og svævende, men pt tænker jeg at noget i mig altid vil være fanget/ draget imod et andet sted end dk, så længe menneske er fanget i et midtimellem.
Jeg kan vælge at være i et midtimellem, de har intet valg. Dette er nogle af mine tanker om at være hjemme. Og hvad er hjem egentlig, hjem for mig er hvor mit hjerte er med mig. Jeg har skam mit hjerte med tilbage til dk, alligevel er Athen for mig også blevet et hjem. Min moders hus er også mit hjem, et hjem der blandt andet fik mig til at lande på benene igen, efter mit omvendte kulturchok i at vende tilbage til velfærdsstaten Danmark. Ikke en velfærdsstat hvor alle systemer virker som de skal, ikke en hvor vi som danskere gør det bedste vi alle sammen kan for hinanden som mennesker. Men alligevel en velfærdsstat hvor vi burde kunne skabe et Utopia for hinanden, hvis vi har viljen i hjertet og sammen ville det bedste for os som bosiddende i dette land. (...)
Sommeren i Dk, gensynsglæde og blomstrende mennesker
Det blev et midtimellem, der vil for altid være et før og efter Grækenland for mig, ligesom med så mange andre rejser og livsændrende oplevelser hårde som smukke. Der er ingen tvivl om at det var hårdt for mig at forlade Athen i maj på trods af at jeg glædede mig til gensynene i dk. Jeg blev taget imod af en skøn veninde og hendes børns umiddelbare glæde ved gensynet var næsten mere end jeg lige kunne rumme, ligesom min moders glæde i telefonrøret da jeg ringede fra Kastrup og sagde jeg var landet.
Månederne blev skønne, boede i Kbh hvor gæstfriheden også er stor, opdagede Venligboernes fantastiske væren på tæt hold og var for en stund en del af den smukkeste bevægelse jeg har oplevet i mit liv i Danmark. En bevægelse der handler om at være venlig, at være til med menneskene omkring dig. Det glædede mig også at se at den civile humanitære aktivisme, såsom jurarådgivningen, jobformidling, cafe'er etc blomstrede i Venligboerne og andre græsrodsbevægelser. Smukke tiltag, tiltag staten burde tage sig bedre af, tiltag så essentielle at mennesker har valgt at oprette dette for andre mennesker fordi vores velfærdssamfund simpelthen ikke gør det godt nok og fordi at civilsamfundet kan noget andet end staten. Jeg kan ikke sige det nok gange, mødet menneske til menneske som menneske er det essentielle i for mig enhver relation, integration, inklusion (put gerne flere -sioner ind) - pointen er vær nyd og gums i livet, smil, ører og kram koster intet men betyder alt!!
Update Shadi og familie
I foråret skrev jeg i min blog om drengen Shadi, Shadi og hans familie er blevet så meget mere end en sag eller et kort møde for mig og også for vores kooperativ Khora. Deres sag var som skrevet tidligere banebrydende, vi fandt vejen ind til forskellige systemer og lærte meget af dem, både om systemerne men vi voksede bestemt også som mennesker ved at følge denne stærke kurdiske syriske familie.
Familien kom endelig i slutningen af juni til Frankrig, gennem EASO, de blev højprioriteret og var heldige. Alligevel tog det næsten 3 måneder fra de blev uofficielt godkendt til at komme afsted, til de kunne sætte deres fødder i Frankrig.
Jeg kan vælge nu at beskrive i detaljerne hvad alle de større ngo'er ikke gjorde for denne familie men kunne have gjort, jeg tænker I kan gætte jer til det.
Lige nu vælger jeg at rette mit blik mod, at jeg fra søndag til mandag med egne øjne i Frankrig så en 12 årig dreng gå, så ham lege med sine små søskende, så ham ude af sin hospitalsseng, så ham smile over hele femøren, så ham være barn med sin familie. Det varmede mit hjerte at se dem alle, jeg er så glad for at Shadi har fået ordentlig hospitalsbehandling nu. Han er ikke færdig med sine hudtransplantationer fra forbrændingerne fra togulykken, men han genoptræner og kroppen tager imod behandlingen og han er ude af sit 24 timers fysiske smertehelvede han var fanget i. Lettelsen er stor i både hans blik ligesådan i hans families.
Et skridt af gangen
Jeg er fuldt bevidst om at deres trængsler ikke er ovre, de har stadig kun fået 1 års ophold i Frankrig, de skal pt årligt genovervejes. Den 7 årige pige er startet i skole, når papirarbejdet er klaret starter den 3-årige pige i førskole, mens den knap 2-årige må gå hjemme et år endnu. Forældrene har endnu ikke modtaget sprogundervisning, papirarbejde venter, men når de har lært sproget er det tilladt for dem at arbejde. De ser begge frem til igen at blive selvforsørgende.
Fantastisk gensyn med denne skønne familie i Frankrig, jeg fik et lille indblik i deres nuværende hverdags glæder og sorger. Deres taknemlighed er stor, men sandheden er at det er mig der tager hatten af for dem.
Jeg håber med hele mit hjerte at jeg en dag nedskriver smukke integrationshistorier, hvor også denne families integration er en del af fortællingerne.
Hvad nu...
Om 6 timer er jeg tilbage i Athen, tilbage i vores kooperativ Khora og vores kollektiv. Jeg glæder mig til disse gensyn, ser frem til at se hvor langt de er med det 7 etagers communitycenter som vi har i hjertet af Athen. Jeg ser frem til at være en del af et miljø, hvor jeg håber og tror på at vi sammen kan skabe et communitycenter med ligeså smuk ånd som Venligboerne i Danmark. Hjertemenneskene er her, og der er bestemt brug for det... Måske har medierne i Danmark glemt krisen, men den er på ingen måde ovre, mennesker kæmper dagligt i Europa for at have et hverdagsliv og deres ret til at leve et trygt sikkert liv.
Hvad præcis jeg kommer til at lave i centret vil tiden vise, det vigtigste for mig er at menneskene der kommer der, grøn som lilla, føler sig set og hørt og forhåbentligt vil alle på stedet være medskabende af et miljø der giver mening.
Vi vil også yde socialhjælp, advokathjælp, lave fællesmad, have fællesdans, tilbyde information og guidning ind og ud af diverse systemer... Vi vil være fælles og sammen dette er og bliver ånden også i dette communitycenter.
Du kan følge Khora på Facebook og Instagram, hvis du har lyst. Jeg vil fortsat blogge om min færden her.
Kære menneske bag skærmen tak fordi du læst med, jeg har så meget på hjerte jeg gerne ville beskrive til dig/jer, men jeg vil stoppe for nu... Senere kommer der måske en skrivelse om min oplevelse af hvad, hvordan, om man som selvstændig menneske kan komme igennem til større ngo'er og politikere i Danmark. Men lige nu er det ikke det der fylder....
Indsigt gennem udsyn... Tja jeg er i hvert fald glad, hvad enten det er i dk eller ude i verden tror jeg på indsigten kommer ved at kigge ud, ud og væk fra dig selv for både at se dig selv og menneskene omkring dig fysisk og dem i dit hjerte...
Pas på dig selv og hinanden, vi er alle mennesker... Nyd og vær!!! 😍
PS: synes altid ps'er er lidt mærkelige men også hyggelige...
Pps: denne blog blev skrevet fredag i varevognen på vej mod Athen
Ppps: wifi ventede forude i kollektivet, så derfor måtte i vente til nu før jeg fik trykket på send :)
Pppps: ikke flere ps'er for nu
Ppppps: Arggghhh lige et, jeg har set communitycentrets udvikling og det er fantastisk - menneskene her har arbejdet hårdt de sidste 3 måneder og igen skabt noget smukt... I starten af oktober regner vi med at være klar til et fuldt åbent center. Det er så vildt!!!!
