tag:blogger.com,1999:blog-88553317214417840022024-03-21T11:43:50.096-07:00Indsigt gennem udsyn?Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.comBlogger15125tag:blogger.com,1999:blog-8855331721441784002.post-53579067548311531262018-06-30T23:38:00.000-07:002018-06-30T23:38:02.170-07:00Tid<h2>
<b>Kære menneske bag skærmen,</b></h2>
<h4>
<i>Dette indlæg handler om tid, skrevet en sentimental dag, hvor jeg efter en hæsblæsende måned stoppede op og trak vejret. At give mig selv plads til at mærke, være og lytte er den største gave jeg kan give mig selv. Tænkepause/ pausefisk/ tudedag/ eller hvad du kalder disse stop-op-dage, nyd dem og turde mærke dem. </i></h4>
<u>Blog skrevet 24.06.2018</u><br />
<u><br /></u>
<b>Tiden er en ubestemmelig størrelse </b><br />
Tid - idag er det en måned siden min kære papfar fik fred, 3 uger siden khora lukkede sine services fra bygningen Askilipiou, 2 dage siden vi færdiggjorde restaureringen af Askilipiou, hvor khora community havde sit første hjem, 5 dage til jeg igen flytter til dk.<br />
<br />
Jeg håber stadig at jeg kan få nok foredrag og arbejde i kassen til at kunne flytte hjem igen til Athen, men er også så småt ved at indstille mig på at det måske ikke kan lade sig gøre for nu.<br />
<br />
Lige meget om jeg skal ud at have et “normalt” lønmodtager arbejde igen, vil jeg fortsat være aktiv og arbejde på at holde flere foredrag. Jeg mener stadig at det er vigtigt at skabe opmærksomhed, også om denne humanitære krise.<br />
Så hjælp gerne med at sprede ordet, send mig jeres kontakter eller skriv til khora støtte Danmark og jeg svarer derfra 🙏🏽❤️<br />
<br />
Vigtigst af alt med tid er at den er værdifuld, værdifuld når jeg bruger den med alle jer der konstant støtter mig, som er der både når vi smiler og når vi græder, nogle gange er tiden bare laaang andre gange forsvinder den alt for hurtigt. Lad os bruge tiden sammen når vi kan!<br />
<br />
<b>Tiden - at se frem til, tid at være i</b><br />
Jeg ved også at jeg ser frem til at bruge tid; timer, dage, uger eller måneder også med alle jer jeg holder af i det kære danske land ❤️<br />
Jeg vil også bruge tid og savne og glædes over den tid jeg har haft med både de smukke mennesker her i Grækenland men også dem som nu kun lever i vores hjerter 😘<br />
<br />
<i>Kære menneske bag skærmen tak forud du brugte tid og læste med </i>❤️🤓Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8855331721441784002.post-38764219186418092532018-05-14T09:44:00.001-07:002018-05-14T09:46:29.186-07:00Overgange - at få et White card<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext-bold"; font-size: 17pt; font-weight: bold;">Kære menneske bag skærmen,</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal; min-height: 20.3px;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;"></span><br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext-italic"; font-size: 17pt; font-style: italic;">Det er noget tid siden jeg har skrevet sidst herinde. Denne gang kan du læse om mine tanker om specifikke overgange. Pt fylder overgange for mig af forskellige arter: ikke-registrering til registrering, asylansøger til flygtning, kooperativ til forening, græsrods aktivist til selvstændig.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext-italic"; font-size: 17pt; font-style: italic;">Hvordan mon det egentlig er at leve i konstante overgange bestemt af andre? Jeg bestemmer mine egne overgange, det gør langt fra alle mennesker her i Athen.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal; min-height: 20.3px;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;"></span><br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt; text-decoration: underline;">White card - asylansøger kort</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;">For 2 måneder siden fik en af mine gode venner endelig sit første White card. White card et foldet stykke papir, der fylder ca en tredjedel af en A4 fuldt udfoldet. Dette papir er også papiret der betyder at du nu er registreret som asylansøger. Det har et asylsagsnummer, et kortnummer, dit fulde navn, dit oprindelsesland, udstedelsesdato, udløbsdato og en dato for dit første asyl-interview hvis du er heldig.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;">Et papir der udefra set kan gøre dig til et nummer i systemet, men her er stykke papir der betyder alt. Et papir der indikerer hvor længe du endnu skal vente for at få bestemmelse over din livssituation. Det giver dig også retten til at arbejde, mulighed for at kunne ansøge om et skattenummer samt et sundshedskort nummer. Muligheden for at fortælle autoriteterne og ngo’erne at du nu lovligt er asylansøger i landet, hvilket på papiret giver dig ret til en bolig. At det officielle system ikke har ressourcerne og eller viljen til at huse dig, er et skriv for sig selv. Du kan med papiret ansøge om et sted at bo, opsøge en flygtningelejr, international ngo, FN eller de græske myndigheder og sige at du eksisterer, kræve værdighed og tag over hovedet. Du må råbe højt længe.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;">Tålmodighed er stadig en værdsat og meget nødvendig dyd i dette sydens grænseland for Europa.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal; min-height: 20.3px;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;"></span><br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt; text-decoration: underline;">At komme igennem</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;">Tilbage til min ven. For 2 måneder siden fik han sit White card, han er nu officielt anerkendt som asylansøger i Grækenland. Det tog ham 1,5 år. 1,5 år hvor han ugentligt ringede til skydelinjen for registrering af folk med hans etnicitet og sprog, for blot aldrig at komme igennem. Hver fredag tog han til det græske asylkontor Katehaki, hvor han hjalp de mennesker hvis sårbarheds kriterier gjorde at de kunne registrere sig uden om Skype, med at blive registreret. Hver eneste fredag prøvede han også selv at blive registreret. Intet hjalp. Til sidst lykkedes han med gennem sin medicinske historie og en dedikeret advokats hjælp at komme igennem uden Skype.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;">Han blev registreret som asylansøger.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal; min-height: 20.3px;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;"></span><br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt; text-decoration: underline;">Overgangen for min ven</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;">Dagen han fik sit White card var en lykkelig dag, han hoppede og dansede, ham og hans kæreste kaldte på festivitas og vi fejrede sammen. Sammen fejrede vi at han nu endelig havde fået tildelt et nummer. </span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;">Nu med sit berettigede White card, har han rejst til græske øer, taget på tur ud af Athen, lovligt kunne leje en lejlighed, kunne ansøge om FNs crash card program, der giver ham 120 euro om måneden.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;">Min ven har altid været utrolig utrættelig, og kæmpet for at finde steder til de mange hjemløse flygtninge der passerer vores vej, altid klar på en oversættelse eller en eskorte til et officielt kontor. Han kæmper stadig for menneskers rettigheder her.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;">Nu med det største smil jeg har set ham med. Hans ord fra dagen hvor han modtog sit White card: “My sister, I’m free now, I have number, no more afraid of policemen, no more trouble. My card means I’m legal - they (the authorities) recognise me - I’m existing”</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal; min-height: 20.3px;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;"></span><br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext-italic"; font-size: 17pt; font-style: italic;">Hvorfor skulle den overgang tage halvandet år? Næste fase for ham er som afventende asylansøger, hans første asylinterview dato er i november 2019, der får han for første gang efter 3 år i Grækenland officielt lov og plads til at fortælle hvorfor han forlod sit oprindelsesland, hvorfor han måtte flytte. 3 år for officielt at blive hørt for ham i det officielle system. Men han smiler stadig - er fuld af beundring for ham og andres menneskers overlevelsesevne</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal; min-height: 20.3px;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;"></span><br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal; min-height: 20.3px;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;"></span><br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal; min-height: 20.3px;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;"></span><br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;">Kære menneske bag skærmen, jeg smiler stadig, jeg smiler nu, jeg smiler fordi jeg husker at engang imellem kommer mennesker igennem systemernes bureaukrati og disse små som store stjernestunder skal fejres og mærkes.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal; min-height: 20.3px;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;"></span><br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext-italic"; font-size: 17pt; font-style: italic;">Jeg smiler når jeg tænker på dagen hvor Haroon fik sit White card.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext-italic"; font-size: 17pt; font-style: italic;">En lille nerve en lille stemme, frygter den dag han får sin afgørelse, frygter at han som mange andre vil blive afvist blot grundet sin nationalitet trods det at han som mange andre er personligt forfulgt.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext-italic"; font-size: 17pt; font-style: italic;">Jeg smiler stadig når jeg så tænker på hvad hans svar ville være til en sådan afgørelse “no problem, we will fight it, we will appeal”.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext-italic"; font-size: 17pt; font-style: italic;">Jeg smiler fordi Han har ret, kampen om menneskers rettigheder her i Europas grænseland vil fortsætte.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal; min-height: 20.3px;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;"></span><br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;">Tak Haroon og de mange skønne mennesker - der dagligt viser mig hvad indre styrke er. Tak fordi også I giver mig troen på at vi sammen kan gøre verden bare en lille smule bedre blot ved at være til, lytte, være venner, turde snakke og turde åbne vores sind en lille smule for verden omkring os.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal; min-height: 20.3px;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;"></span><br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal; min-height: 20.3px;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;"></span><br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;">Kære menneske bag skærmen, tak fordi du læste med </span><span style="font-family: ".applecoloremojiui"; font-size: 17pt;">❤️</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal;">
</div>
<div style="color: #454545; font-family: ".SF UI Text"; font-size: 17px; font-stretch: normal; line-height: normal; min-height: 20.3px;">
<span style="font-family: ".sfuitext"; font-size: 17pt;"></span><br /></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8855331721441784002.post-43350947762360897092017-09-27T04:03:00.001-07:002017-09-27T04:04:13.214-07:00Privilegier - jeg er et heldigt menneske!<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText-Bold'; font-weight: bold;">Kære menneske bag skærmen,</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;">Et stykke tid siden sidst jeg har været aktiv på bloggen. Efter et par sommermåneder i Danmark, er jeg nu tilbage i Athen mit andet hjem.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; color: rgb(69, 69, 69);"><i>I de knap 3 måneder i Kbh, nåede jeg at bo 4 forskellige steder. </i><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;">Jeg er et heldigt menneske at have åbne døre så mange steder. Priviligeret!</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;">Mine privilegier er utallige i denne blog skriver jeg lidt om nogle af dem; at være vejleder, at have mange hjem, at have en kæmpe familie - brothers and sisters from other mothers </span><span style="font-family: '.AppleColorEmojiUI';">🌞</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText-Bold'; font-weight: bold;">Priviligeret</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Privilegier, jeg har skrevet om den før, jeg er så optaget af dem, og det glædede mig igår at læse et af de rejsebreve som mine danske pædagogstuderende i khora, havde skrevet om deres praktik her.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Rejsebrevet endte med en reflektion, en fornyet bevidsthed om vores naturlige privilegier ved lige præcis at blive født i Danmark. Det gør mig stolt på vores alle sammens community centers vegne, at vi har været med til at åbne øjnene en smule mere ved blot at være til sammen.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText'; text-decoration: underline;">At være vejleder</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">De 2 studerende vi fik, er jeg så heldig at være vejleder for, desværre for dem løb mine penge ud og jeg tog til dk 2,5 uge efter de ankom. Hatten af for dem, at blive modtaget og så få et "vi ses på Skype". Vejledningen har foregået på Skype indtil sidste uge hvor jeg overraskede dem her tilbage i Athen.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Jeg lærer så meget som pædagog og menneske ved at være vejleder, det er krævende og super spændende at følge deres proces samt min egen i den rolle.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Khora er stadig et non-hierarkisk community, hvor de 3 P'er ( privat, personlig og professionel) bliver godt og grundigt vendt op og ned.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText'; text-decoration: underline;">Hjem</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Mit hjem er hvor mit hjerte er i nuet, det var svært at vende tilbage i dk, specifikt da jeg havde ignoreret at forberede mig selv på omvæltningen. Mine skønne venner og familie, var der for mig og nye venner kom til på diverse festivaller. Alligevel er Grækenland bare Grækenland, min tid her er utrolig intens, forfærdeligheder er sammen med stjernestunder en naturlig del af hverdagen på godt og ondt.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Jeg tror på at jeg en dag vil finde mig til rette i måske Kbh, men har også lært nu hvad jeg har brug for, for at det kan lade sig gøre for mig som menneske.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Som alle andre mennesker, har jeg brug for mening i mit liv, at gøre det der er mest meningsfuldt for mig. I Kbh lykkedes det i væren, i aktivismen og med smukke mennesker omkring mig. Samtidig var mit hoved og sjæl ofte hos de nye relationer jeg har i mit liv fra Grækenland. Kontrasterne i fortsat at lave networking, information og støtte for mennesker fanget på de græske øer og på fastlandet til at bage boller i kolonihaven - blev til tider for stor.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">En kontrast jeg er blevet bedre til, men jeg fortsat skal øve mig på.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Nu er jeg hjemme i Athen, jeg lykkedes med et overraskelsesangreb. At dukke op til et tirsdags-møde og sige "My name is Camilla - Ive been gone over the summer. Now I'm back " - fantastisk at kigge rundt i cirklen på de 60 mennesker, "gamle" frivillige der sad med munden åben, nye frivillige der undrede sig over hvad der skete og så en spontan klappen, der gjorde mig helt flov. Jeg var hjemme! Jeg er hjemme for nu.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText'; text-decoration: underline;">Sisters and brothers from other mothers</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Er det ikke fantastisk at vi som mennesker kan skabe så stærke bånd på forholdsvis kort tid, at vi føler os beslægtede som familie. Og er menneskeheden i bund og grund ikke blot en stor familie, vi har det hele de skøre onkler, den fordrukne tante, de kære mødre, de skønne fædre, de velmenende, de prædikende, de lyttende, de sorte får og dem der gør alt for at passe ind.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Hvis vi nu alle så hinanden som familie, ville vi måske have en verden med mere harmoni.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Vi er alle blot mennesker, vi ejer ikke denne planet ej heller hinanden, vi burde række hånden ud bede om forsoning og gøre vores bedste for vores næste. Min næste er også dig bag skærmen, tænk hvad vi kan gøre sammen for ikke blot hinanden men for verden ved at række ud.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText-Bold'; font-weight: bold;">Realiteter</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Realiteten i Grækenland som jeg ser den, kan jeg desværre sige en lille uge efter jeg er landet, desværre ikke har ændret sig meget. Det europæiske relocation program som d.30. September skulle have relokeret 160.000 mennesker på flugt fanget i Grækenland og Italien, til andre europæiske lande har fejlet! Tallet for relokerede er knap 30.000 - den europæsike Union har samlet ikke formået at tage et ansvar ej heller handlet på de ellers så fine ord. Danmark glimrer ved sit fravær af solidaritet og ansvarstagen, ej heller kvoteflygtninge er nu velkomne i vores lille eventyrland. Ja der blev skudt på Nørrebro, men hvor er det vi fejler? Er det antallet, har vi taget for stort ansvar!? </span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Mit svar er tværtimod, vi tog ikke ansvar som danskere, vi stemte regeringer ind som splittede vores befolkning i os og dem. Vi glemte at alle kan få brug for en hjælpende hånd, vi fik nok i os selv, troede på propagandaen, blev vant til åbenlys racistisk sprogbrug fra politikere og andet godtfolk i medierne. Sprogbrug der taler ned til de svageste i samfundet, politikere der kæmper om hvem der kan sparke hårdest på menneskene der ligger ned i forvejen - flygtninge, arbejdsløse, kronisk syge og andre almindelige borgere.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Vi glemte at vi alle blot er mennesker, Ingen er mere værd end andre. Nogle af os er født med flere privilegier end andre, det giver os dets større ansvar til at bruge dem godt.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;">Jeg vil fortsætte min verden fra Athen for nu, kære læser tak fordi du læste med. Tak fordi du er.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.AppleColorEmojiUI';">💡</span><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;"> </span><span style="font-family: '.AppleColorEmojiUI';">💡</span><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;"> </span><span style="font-family: '.AppleColorEmojiUI';">💡</span><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;"> </span><span style="font-family: '.SFUIText';">En Lille genindførelse af OBS</span><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;"> </span><span style="font-family: '.AppleColorEmojiUI';">💡</span><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;"> </span><span style="font-family: '.AppleColorEmojiUI';">💡</span><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;"> </span><span style="font-family: '.AppleColorEmojiUI';">💡</span><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;"> </span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Dette er alle grupper jeg har min dybeste respekt for, tak til jer for at tage mig ind og lade mig være en del af jeres fællesskab!</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Vil du vide mere om khora så tjek websiden ud;</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Www.khora-athens.org</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Vil du følge mennesker på flugts hverdags-realitet følg;</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Are You Syrious (Facebook)</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Vil du vide mere for at kunne hjælpe en ven med info om Europa følg;</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Www.w2eu.info</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Vil du følge aktivister i dk følg;</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Trampolinhuset</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Welcome to Denmark</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Venligboerne </span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;">Kære læser, bloggen er nogle gange informativ andre gange ikke, denne gang var det et hej fra mig jeg lever og har det godt i mit priviligerede liv. Tak for dig og dine, hver for andre hvad du ønsker dine kære skal møde i hverdagen.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;">Jeg er taknemlig for mine privilegier, kærligheden jeg er opvokset med, trygheden der har omgivet mig og alle de mennesker der fortsat er mit hjerte og bevidsthed i min hverdag.</span></p><div><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;"><br></span></div>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8855331721441784002.post-88069647496781475142017-04-07T06:46:00.001-07:002017-04-07T06:46:26.192-07:00Tid - lad os ikke glemme - vær hvor du er<div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><b>Kære menneske bag skærmen,</b></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><i>Tid, tiden går stærkt, flyver forbi og samtidig står den stille. Lærer vi nogensinde af tiden, lærer vi af vores egne fejl som mennesker på et kollektivt plan?</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><i>Tanker om tid, om livet der passerer for nogle, mens andre har valg, tanker om hvordan systemer bestemmer hvem der "fortjener" hjælp og hvem ikke, tanker om hvad skal der til for at vi kollektivt som mennesker vågner og forstår at vi alle er mennesker - intet menneske fortjener at blive behandler som andet.</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><b>Siden sidst - centret blomstrer stadig </b></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Khora community center er en fornøjelse at være en del af i dagligdagen, selvom jeg til tider med lange dage også omtaler det som et monster ✌🏼. Vi er non-hirakiske i vores processer og til dagligt er vi mennesker med forskellige baggrunde der bruger og er i centret. Det er lykkedes os sammen at komme væk fra boksene "flygtning", "frivillig", "migrant" og "vestlig" - jep nogle af os har større privilegier og flere mulige valg i vores liv pt, men det tæller ikke i et venskab - vi er sammen.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Jeg har personligt været væk fra Athen i 2 uger på en informations udveksling/samlingstur til 6 græske øer, hvor vi fik nye kontakter. Jeg kom hjem til Athen mandag morgen, på dagen hvor vi fejrede vores første 6 måneder med et åbent center. Det var en smuk fejring, to lokale græske band spillede traditionelt musik mens børn og barnlige sjæle hoppede rundt. Maden var som altid fuld af krydderier og smagt til af kærlighed.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Et paradoks at komme hjem til, efter at have oplevet "den anden verden" på øerne.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Smuk og overvældende aften, jeg sugede krammene til mig, nød nærværet og stemningen - jeg er glad for at der findes community centre hvor venskaberne lever.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><b>6 græske øer på 14 dage </b></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"> For godt et år siden forlod jeg den græske ø Lesvos, for at tage til Idomeni hvad der viste sig at blive til Hummus Rights Project, siden april sidste år har jeg været i Athen med min udvidede Khora familie og venner.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">At tage tilbage til de græske øer, var en beslutning vi tog for at forstå, skabe netværk og kunne hjælpe menneskene her fanget i systemerne.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Turen har været berigende og hård, jeg har fået venner indenfor og udenfor pigtrådshegnene på Rhodos, Kos, Leros, Samos, Chios og Lesvos.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Nogle som risikerer straf for at prøve at dokumentere deres hverdag eller for at hjælpe deres venners situation. Mennesker der alle vil høres, insisterer på og heldigvis kræver vores alle sammens ret til at eksistere.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><u>Adskillelse af familier</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">På Rhodos mødte vi bl.a. lokale solidaritetsnetværk, som formår at samarbejde på tværs af øerne. Det var også på Rhodos jeg mødte en britisk statsborger boende i den officielle flygtningelejr -et nedlagt slagterhus. Han boede der fordi han ikke har de 19.000 pund storbritanien kræver af ham for at kunne få familiesammenførsel med sin kone. Deres baby er kommet til verden på Rhodos, hvilket for dem betyder yderligere 5.000 pund skal findes før deres familie kan bo sammen i storbritanien.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><u>Ildsjæle gør en forskel, men systemet buldrer videre</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Hvad der står tydeligst for mig fra Kos, er noget så simpelt som mødet menneske til menneske, vi mødte en græsk ildsjæl, en kvinde som lever og brænder for menneskene bag pigtråden. De kalder hende mama Renata.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Vi afholdte et lynkursus i informationsdeling, what-to-do og rettigheder, på en olivengrund udenfor hegnet. Nu har vi 30 ambassadører der hjælper de resterende 6-700 med at finde og samle information der kan hjælpe dem i systemerne.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Hvad vi ikke kan ændre er hvad der skete de følgende dage, militæret færdigbyggede deres deporteringscenter ved siden af hotspotten. 150 politimænd brød en tidlig morgen ind hos 60 mennesker, fratog dem deres mobiler og flyttede dem til deporteringscentret.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Selvom de officielt har ret til at appellere deres anden afvisning, har de nu ingen adgang til omverden og eller selvstændige advokater. Selv mama Renata er forment adgang 😔</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><u>Leros - hvorfor?</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">En mini ø, der alligevel huser en pigtråds hotspot med 500 mennesker gemt væk 3 km fra den nærmeste by, midt i et psykiatrisk hospitals område. De mennesker der kommer fra Tyrkiet, bliver først holdt indespærret i hotspotten i 20-30 dage før de har tilladelse til at gå ud.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Som en ven her sagde til mig; vi har den bedste udsigt over vandet og bjergene, men selv naturen er blevet vores fængsel.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Vi blev stillet det samme spørgsmål igen og igen, "hvorfor kan de (læs regeringerne) ikke lide os? Hvorfor lader de os ikke bare rejse?"</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Her som de andre hotspot er madkvaliteten værre end plejehjemsmad i dk, maden de får er lavet på fastlandet, frosset ned, sendt til øen for at blive varmet op. Plastikbakken maden kom i, smeltede eftersigende ofte sammen med maden.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><u>Samos</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">En større ø, som ligesom de forudgående tre øers smukke natur, hurtig blev set anderledes på af os efter vi havde "besøgt" hotspots og solidaritetsgrupper.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Her mødte vi en mand, som havde været adskilt fra sin kone i mere end 2 år, de forlod Syrien hver for sig. Nu sidder de på hver sin ø, med en færgetur på 2 timer fra hinanden, men begge med papir der binder dem til øen de ankom til, indtil deres fulde sag er færdiggjort. Flere måneder måske år før de genser hinanden. At se voksne mennesker græde i desperation, frustration og sorg - har de ikke været igennem nok? </div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><u>Chios - frustrationer</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Chios, vi ankom tidligt morgen, startede med at se de skønne tiltag fra "be Aware and share" - deres syn på uddannelse og hjælp til selvhjælp, var inspirerende. De har desværre som mange andre mindre ngo'er fået besked på at stoppe deres virke pr 31.07.2017. Vial hotspot og Souda lejr var begge lejre, jeg ikke ønsker for nogen at skulle bo i. Leveforholdene på Chios var ikke i nærheden af ok.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">For jer som har fulgt med i "Are you Syrious" på Facebook, ved I også allerede at selvmordsforsøg er blevet en del af dagligdagen i Vial Hotspot. En 29-årig syrer, brændte sig selv i frustration efter sit andet afslag på asyl. Om han overlever vides stadig ikke.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Chios var også øen, hvor vi drak te med nyankomne på en bakketop, med udsigt over lejren på den ene side og havet på den anden. Vi mødte en ven fra Athen, som havde fået besked fra myndigheder på at tage tilbage til Chios, hvor han ankom 8 måneder siden, for at færdiggøre sin asylprocedure. I det sidste halve år, har han dagligt gået til engelsktimer i centret, og været en stor del af vores fællesskab. Jeg ønsker ham og de andre brave mennesker alt det bedste.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><u>Lesvos - tilbage til start</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Jeg så både frem til og gruede for at komme "hjem" til Lesvos igen og se olivengrunden som var udgangspunktet for mit fortsatte liv her i Grækenland.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Forholdene der har desværre kun forbedrer sig hvad angår flere containere menneskene kan leve i. Adgang til ordentlig information er mangelfuld, autoriteterne fortæller selv direkte til folk fra Algeriet at de ikke har ret til at søge asyl. Hvilket er en løgn og direkte imod flygtninge konventionen 1951!</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">På Lesvos mødte vi også de fantastiske kendte youtubers "twin brothers" som dokumenterer deres liv indenfor pigtrådshegnene i Moria. De gør det på en fantastisk humoristisk måde og elsker deres karakterer. Mennesker som dem er overlevere, jeg håber de kan bevare deres tilgang til livet.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">På Lesvos så vi også et community center hvor ildsjæle med eller uden papirer sammen bygger et fælleskab op. Smukt og dejligt at se.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><i>Kære menneske bag skærmen, en mindre opløftende blog for denne gang, øerne var hårde at se, Lesvos hård at gense. Mi største respekt til alle der!</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><i>Jeg har de smukke mennesker jeg mødte med mig, har min gejst til at vi må og skal gøre mere - alle kan gøre noget.</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><i>Det vigtigste vi alle kan gøre er at være til hvor vi er, med menneskene vi omgiver os med, samtidig med at vi ikke må glemme vores egne privilegier hvad enten de er små eller store og hjælpe til hvor vi kan og er - ved at være menneske til menneske.</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Nyttige links, hvis du vil holde dig oplyst om situationen for mennesker på flugt generelt i og omkring Grækenland</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Www.w2eu.info</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Www.newsthatmoves.org</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;">Facebook; Are You Syrious</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><i>Kære menneske bag skærmen tak fordi du læste med, glem ikke at leve livet, glem heller ikke at andre måske har andre levevilkår end du, spred glæde og kærlighed i hverdagen - nyd at være og spred budskabet Vi er alle mennesker!</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><i><br></i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress; direction: ltr;"><i>PS; hvornår vælter vi den nuværende danske regering ✌️✌️</i></div>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-8855331721441784002.post-41780734782726239352017-01-31T10:02:00.001-08:002017-01-31T10:02:35.229-08:00Kære mennesker, vi må og skal kæmpe sammen!<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText-Bold'; font-weight: bold;">Kære menneske bag skærmen,</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Det er mandag, der er gråvejr og alligevel har jeg lige siddet 5 minutter og tudet af glæde og stolthed over at vi som mennesker stadig står sammen for hinanden når det virkelig gælder.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Jeg har lige set en video fra Dulles AirPort, set menneske endelig blive sluppet fri og ud til deres venner og familier. Mennesker som intet havde gjort, mennesker som du og jeg som pludselig fra time til time måtte face ikke længere at være velkomne i hvad for nogle af dem er deres hjemland.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Jeg var rystet søndag over at høre nyheden, havde ikke troet i min vildeste fantasi at Trump kunne indføre noget så vidtrækkende krænkende og racistisk. Igår så jeg på afstand bag mit smarte æble-halløj hvordan folk samlede sig imod muslim-Ban. Idag så jeg videoerne af genforeningerne. </span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Smukt og uvirkeligt at vi i vores verden stadig tillader menneskeheden at komme så langt ud at vi ikke ser os alle som præcist havd vi er - mennesker!</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Trods de smukke videoer, er jeg stadig fyldt af forbavselse.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText'; text-decoration: underline;">Tilbage i Athen</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Efter nogle ugers forlænget tålt ophold i dk over julen kom jeg tilbage til Athen d. 15. Januar. Jeg arbejder stadig med udgangspunkt i khora communty center, som udvikles dagligt. Indenfor den sidste uge har vi sat op et næsten fuldtids program for juridisk rådgivning, vores sociale juridiske og informationsarbejde fortsætter, desværre virker systemerne stadig til at arbejde mere imod menneskene på flugt end med :(</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Det får os ikke til at stoppe, menneskene her har lige så meget ret til et anstændigt liv som enhver anden, lige meget hvad hvilket lands lovgivning end måtte sige!</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Alt min respekt går til de fantastiske mennesker der dagligt holder ud, rækker hånden ud og hjælper hinanden - overalt hvor mennesker mødes!</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Vi ved at Athen på nogle måder er priviligeret med mange frivillige, både med og uden gyldne pas, på trods af at vi er mange, er hjælpen desværre ikke tilstrækkelig, vi har fortsat brug for verdens bevågenhed. Ligesåvel som vi ikke må glemme Serbien, Libanon, Syrien, Somalia og jeg kunne desværre blive ved med at nævne landenavne anerkendte eller ej.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';"><i>Kære menneske bag skærmen,</i></span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;">Jeg ville have skrevet en Update med flere lækre nyheder herfra, der er også mange stjernestunder, idag er jeg dog fyldt af undren og jeg er rystet!</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;">Min hårde hud står sin prøve disse dage, jeg er også bare et menneske og jeg er rystet, vi må aldrig glemme et eneste folkemord, en eneste tåbelig handling i denne verden og vi må aldrig aldrig gentage ikke at tage inhumane drejninger politisk seriøst - vi skal holde fanen højt for menneskeligheden! Vi skal hver eneste gang vi ser uretfærdighed italesætte den og handle derefter!</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText'; text-decoration: underline;">Lad os vise os selv og hinanden at vi kan og vil en bedre verden.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText-Bold'; font-weight: bold;">Stjernestund</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Jeg vil slutte dette skriv med en stjernestund. Idag midt på dagen kom en skøn 40+ årig mand ind højtråbende og storsmilende, han råbte på arabisk "tak tak tak khora" og fortsatte i den dur. D. 3. Februar bliver han genforenet med sine børn i Tyskland efter ikke at have set dem i 6 år.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Han kyssede på kinder, gav hånd og krammede dem han kunne komme til. At se hans stolthed over at vise os, han endelig nu får sine rejsepapirer og gennem Dublin får sin sag hørt sammen med sin familie i Tyskland - er helt ubeskrivelig!</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Jeg græd indvendig af glæde, man er vel professionel :) Og jeg er skidestolt af at vi som selvstændige frivillige stadig kan påvirke og hjælpe nogle menneskers liv på rette vej igen.</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Dette var ligeså smuk en oplevelse som da jeg første gang var vidne til en familiesammenførsel i cph lufthavn, og som da jeg for godt et år siden på Lesvos så hvordan familier efter timers uvished på de forfærdelige både genså hinanden og nu vidste at de var i live!</span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText';"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';">Ubeskrivelige øjeblikke og jeg er så heldig også at opleve dem, derfor er jeg stadig i transit med mit gyldne pas...</span></p><p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';"><br></span></p><p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText';"><br></span></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69); min-height: 22px;"><span style="font-family: '.SFUIText-Bold'; font-weight: bold;"></span><br></p>
<p style="margin: 0px; line-height: normal; font-family: '.SF UI Text'; color: rgb(69, 69, 69);"><span style="font-family: '.SFUIText-Italic'; font-style: italic;">Kære menneske bag skærmen tak fordi du læste med, jeg vil prøve at forbedre min redigering men for nu må i nøjes med dette ikke-redigerede skriv. En ting vil jeg love jer, jeg vil fortsat skrive stjernestunder men I får også sandheden som jeg ser den - sandheden om systemer, politik der for mig at se mildest talt er inhuman. Lad os gøre noget ved det sammen!</span></p>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8855331721441784002.post-81578533099012040302016-12-16T08:24:00.001-08:002016-12-16T08:25:08.791-08:0010. November - Bureaukrati og frygt<span style="background-color: white; color: #454545; font-family: "arial" , sans-serif; font-size: 12.8px;"><i>Bedre sent end aldrig, denne blog er fra 10.november 2016 :)</i></span><br />
<span style="background-color: white; color: #454545; font-family: "arial" , sans-serif; font-size: 12.8px;"><b><br /></b></span>
<span style="background-color: white; color: #454545; font-family: "arial" , sans-serif; font-size: 12.8px;"><b>Kære menneske bag skærmen</b></span><br />
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
Denne Update vil jeg dedikere til tre skønne teenagere, som er/ var ukompagnerede i Grækenland, ens for dem alle tre var at de tog alene over Middelhavet for at komme i sikkerhed og med håbet om at kunne blive genforenet med deres respektive familier i Danmark.</div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
Jeg bruger ikke deres rigtige navne eller præcise historier.</div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<b>Dansk bureaukrati versus teenagerens tålmodighed</b></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
Jesuf, er en ung teenagedreng, der drog alene over Middelhavet i håbet om at komme mod Tyskland. Han har svigerfamilie i dk, men kan ikke blive sammenført da hans genetiske familie endnu ikke er godkendt. Pt i Grækenland sidder han fast i Athens gader, han vil ikke melde sig som mindreårig hos de større ngo'er da han frygter at sidde fast i de såkaldte ungdomscentre (realitet ungdomsfængsler) på øerne, hvor han ville sidde helt låst. Han ønsker ikke at søge asyl i Grækenland, han ønsker blot at komme tættere på sin familie. Jesuf er ung, jeg tror desværre ikke han har tålmodigheden til at vente på det danske bureaukrati. </div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
I khora community center har han et sted at være i dagtimerne, men han vil allerhelst prøve at skrabe penge sammen til at komme videre. To gange om ugen er jeg i kontakt med ham, men kan desværre ikke gøre andet for hans fremtid end at give ham information, derfra må han tage sine egne valg som en voksen mand trods sin unge alder.</div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
Jesuf bor i en besat bygning, er omgivet af gode venner, finder mad på gaden og blandt frivillige grupperinger. Han ender nok, som mange andre mindreårige i Grækenlands gader, med at tage endnu en farefuld tur i menneskesmuglernes lune.</div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<u>Menneskesmuglere grundet frygt for systemerne</u></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
Yaisir er 16 år, ham stødte jeg på i khora under en uendelig lang opvask, Yasir og hans venner kom pjattende ind i køkkenet, og gik straks i gang med opvasken da de så jeg stod alene. Snakken gik på meget gebrokkent engelsk, da de alle tre først lige er begyndt at lære det. De spurgte mig hvor jeg var fra, til sidst forstod de Danmark. Her blev stemningen høj, Yasir fandt sine papirer frem og fik fortalt at hans fader var anerkendt som flygtning af det danske system. Efter samtaler og god hjælp fra det vidunderlige græsrods miljø i Danmark, kunne jeg se at Yasir kunne komme med mig til dk under Dublin konventionen. Han skulle "blot" registrere sig i Grækenland, komme på den danske ambassade og relativt simpelt ville han med mig som eskorte kunne flyve til dk inden for 2 uger.</div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
Men men men... Teenagere og tålmodighed, Yasirs sag var klokkeklar, men pludselig en aften skrev han at han nu var i Tyskland. Han har højst sandsynligt smuglet sig dertil. </div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<i>Jeg er dybt frustreret over at vi i den priviligerede såkaldte humanitære velfærdsstat, har en lovgivning der afviser familiesammenføringer fra krigsramte lande til mennesker der af klokkeklare årsager måtte flygte fra hus og hjem. Afvisninger af familiesammenføringer der ender med at bringe disse mindreårige på livsfarlige ture over Middelhavet og videre op i Europa i menneskesmuglernes hænder, i ren frustration og afmagt for at holde sig selv i live.</i></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<i>Hvordan kan vi gøre det Danmark? Jeg forstår det simpelthen ikke, retten til familieliv er ukrænkelig, retten til et anstændigt liv som menneske hvor end du er fra burde aldrig tilsidesættes for nogen politiske, markedsøkonomiske og eller af grunde jeg end ikke kan sætte mig ind i som frygt!</i></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<u>Har frygten overtaget?</u></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
Frygten har overtaget nok dele af den amerikanske befolkning til at de kunne vælge en mand til præsident som oveni hatten har voldtægtsanklager og børnearbejdeanklager mod sig og sin virksomhed. En frygt der var så stærk at humanitarismen, hvert enkelte individs værd som menneske åbenbart ikke gælder længere?</div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
9. November var for mig ikke en sorgens dag, men en dag hvor jeg forsøgte at fornægte valget af hvad jeg ser som en kapitalistisk, racistisk ignorant. Jeg var ked og led og jeg begyndte at mærke frygten for tredje verdenskrig, frygten for hvilken magt denne ene mand kommer til at besidde i verden. Dernæst blev jeg vred, frygten skal ikke overtage min sjæl, frygten skal ikke leve i mig - vi må alle kæmpe. Kæmpe for en verden hvor børn kan være børn, familier ikke bliver splittet ad, en verden hvor vi ser hinanden som ligeværdige trods det at vi ikke er ligestillede. Lad os kæmpe sammen for en verden med mindre ulighed, for en verden hvor frygten ikke gør os til ignoranter overfor hele menneskehedens værd!</div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<b>Bevæggrunde, følelser - at være og leve</b></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
Kære menneske bag skærmen, som du kan læse er jeg meget emotionelt ramt både af det amerikanske valg, mest af alt af hvad jeg analyserer ud fra valget, men også af at være blandt mennesker dagligt der ikke får deres ret som mennesker anerkendt blot fordi de ikke har et gyldent pas. Det rammer mig hårdt hvordan vi kan ignorere det faktum at ikke blot 1,2 mio, som vi har i Europa, men hele 90 mio mennesker er internt fordrevne fra deres hjem. Og vi i lille rige Europa formår ikke engang at tage imod den lille million af mennesker, vi kæmper i stedet på nationalt niveau om at se hvilket land der vinder konkurrencen om at virke mindst gæstfrit.</div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
Det er en skændsel intet minde.</div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
Kære menneske der findes masser af stjernestunder i min hverdag, der findes også stjernestunder i horrible situationer og en af dem sidder jeg i nu. Jeg svæver over Europa et sted, og jeg har en ung teenager med mig. Jvf. Dublin konventionen bliver han nu genforenet med sin familie, de venter ham i lufthavnen. Pt sover han, men øjnene kører rundt. Mon ikke han vågner op til en af sine stjernestunder, for mig er det bestemt. Inden jeg forlod Athen sagde jeg til min iranske ven at jeg ville prøve ikke at tude i lufthavnen til denne smukke og private familiebegivenhed, han svarede "why? Tears are good, tears are beautiful to" - han har fuldstændig ret.</div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<br /></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<i>Som du måske har forstået går turen til dk, en miniferie fra den græske sol til den danske sne. Ser frem til gensynskram og gode lange samtaler, refleksioner og diskussioner - min hjerte og mit hjerte har brug for plads til at være. Til blot at være og jeg kære menneske er så priviligeret at det valg kan jeg tage.</i></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<i><br /></i></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<i><br /></i></div>
<div style="background-color: white; color: #454545; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;">
<i>Tak fordi du læste med, pas på dig selv og pas på vores allesammens medmenneskelighed og kærlighed vi må ikke miste troen på fællesskabet og en verden bestående af menneske til menneske. Som jeg ofte siger I kollektivet : " we just have to believe enough then it in the end will happen - and we must never stop fighting!"</i></div>
<div>
<br /></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8855331721441784002.post-21252256031717619592016-10-09T06:00:00.001-07:002016-10-09T06:00:38.844-07:00Khora CommunityCenter en realitet - vi er alle mennesker!<b>Kære menneske bag skærmen...</b><div><br></div><div><i>Lige en Update her fra Athen efter vores første uge med et åbent community center. Som skrevet før er jeg en del af kooperativet Khora, vi har i 3 måneder renoveret en 7-etagers fabriksbygning og omdannet den til et smukt community center som forhåbentlig med tiden kommer til at danne rammen om et fantastisk tværkulturelt miljø hvor menneskene på flugt, lokale og udlændinge som jeg, kan komme og være menneske til menneske sammen.</i></div><div><br></div><div><br></div><div><b>Khora CommunityCenter</b></div><div>Fakta først, i vores bygning har vi en ingen-foto-politik af sikkerhedsårsager for menneskene der bruger og er i og omkring centret. Jeg ville ønske jeg kunne vise jer de smukke billeder jeg har taget i mine tanker. Forhåbentlig med tiden får jeg beskrevet hvad jeg oplever så godt at I også kan mærke og se glæden, frustrationerne og håbet i blandt disse mennesker. </div><div><br></div><div><u>Bygningen (-2 til 5. Sal og Taget)</u></div><div>-2 er vores kælder hvor vi har lager. Med tiden får vi forhåbentlig struktureret en god fordelingscentral/ shoppingcenter hvor menneskene kan komme og vælge hvilket tøj og donerede non-food-items de vil have. Kodeordet er valg.</div><div><br></div><div>-1 workshop, indtil åbningen har workshoppen været hjertet, her blev paller og andre gode fund på gaden forvandlet til brugbare møbler etc. Workshoppen har stadig travlt med byggerier både til vores center men også til de besatte bygninger omkring Athen. Workshoppen er sjov og hyggelig, dejligt at se hvordan flere af menneskene, der er fanget i Athen, har udviklet og brugt deres kompetencer sammen med os.</div><div><br></div><div>0. Her er et af vores nye hjerter, informationsdisk og et mindre integreret børnerum for de 1-6 årige. Groundfloor er indgangen til bygningen, og her er der liv. Også når børnene skal hjem og de egentlig hellere vil blive og lege lidt længere. I informationen har vi udviklet et visuelt og et virtuelt kort med alle de services vi oplever som brugbare i forhold til læger, advokater, uddannelse, asylprocedurer, steder at bo, Fairtrade/ gratis-markeder etc.</div><div><br></div><div>1. Ingen hjerte uden god ernæring, på 1. har vi vores køkken. Det er ikke et suppekøkken, vi laver meget mad men kvaliteten lider bestemt ikke under kvantiteten. Pt er det en ung syrer der sammen med to englændere er Master chiefs, monsterlækkert mad.</div><div><br></div><div>2. Her er for mig vores andet hjerte, cafeen. Cafe'en serverer gratis mad, te og limonade vores vision er ved at blive til virklighed - væk fra distribuering til servering hvor menneskene kan sidde ved borde og slappe af med familien, vennerne og møde nye venner. Dagligt prøver jeg at give mig selv den nydning det er lige at stikke hovedet ind, sidde i 5 minutter og være - at være til.</div><div>Cafe'en er samtidig om aftenen hjertet for events, pt kører der ugentligt et yderst populært selvforsvarskursus og mavedans. Cafe'en har også været ramme for et børneteaterstykke om deres oplevelser fra flugten til Europa, ligeledes har voksne også valgt at dramatisere deres oplevelser i et smukt stykke der også endte ud i sen fællesdans.</div><div><br></div><div>3. Uddannelse, formiddag og aften for voksne, eftermiddag for 7-14 årige. Denne etage har også et computerrum, som vi glæder os til at åbne så snart vi får styr på vores wifi (teknikken driller åbenbart for andre end mig :) ) Rummet er ment for at menneskene selv kan søge information, ringe skypecall til græsk asylservice og ikke mindst give dem bedre mulighed for at holde kontakt med familie og venner udenfor Grækenland.</div><div><br></div><div>4. Kvinderum, jeps et rum kun for kvinder. Og øj hvor de nyder det, jeg oplever både pludren og kvidren, men ikke mindst ro. Roen til at tage en lur, ro til at samtale på balkonen, ro til at kreere med deres fantasifulde hænder. Etagen kommer også til at indeholde en gratis tandlægeservice, da vi lige har fået et fantastisk tilbud på udstyr, græske og udenlandske tandlæger står klar til at yde gratis service - dette burde køre om 2 uger :) Sidste rum på etagen er en juridisk rådgivning/ information, hvilket er essentielt for menneskene her.</div><div><br></div><div>5. Pt står det åbent, vi har flere gode ideer, men vi er sikker på at brugernes ideer er bedre end vores. Så vi giver de næste uger til at holde ørerne åbne og lytte til efterspørgslen.</div><div><br></div><div>Taget. Åhhh der er smukt på vores tagterrasse, udsigten wauw... Desværre kan vi ikke åbne taget for alle af sikkerhedsmæssige årsager. Jeg vil fortsat tage min morgen-te med derop og starte dagen med ren nydning.</div><div><br></div><div><b>Udfordringer - vi er alle blot mennesker!</b></div><div><div><span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">Har der og er der udfordringer? Ja, udfordringer på forskellige niveauer som jeg og vi lærer fra og af dagligt, for mig at se bunder de fleste af de udfordringer vi møder i kommunikation og af og til manglende viden og eller frygten for det ukendte. En frygt som jeg desværre ser alt for tydeligt i nyhedsstrømmen fra Danmark. Hvornår lærer de kære politikere at tale med respekt for mennesket, og udfra værdien at vi alle blot er mennesker. Politikerne har et stort ansvar for retorikken, men det har vi bestemt også som individer, til at bruge vores røst og sige fra. Tak til alle I smukke mennesker som dagligt prøver at ændre tonen, eller blot i jeres hverdag har med jer at møde andre mennesker som hvad de er - mennesker... Tak!</span></div><div>Vi har også en udfordring i os selv som mennesker her i Athen, vores egen individuelle selfcare grundet et dybt ønske om at gøre det bedst mulige så hurtigt som muligt. Ja, vi er trætte, vi bor næsten 20 mennesker sammen og kører en 7-etagers bygning fra mandag til lørdag 10-19+, dagligt holder vi debriefing efter fælles rengøring. Vi ønsker alle en kort debrief men i et kooperativ som ønsker ikke at være hierarkisk tager kommunikation tid. Tid som er godt givet ud. Vi ønsker også alle at bruge tid med hinanden hjemme og ude, flere af os har ligeledes brug for at være selv. Vi er gode til at give hinanden plads, men vi skal alle blive bedre til at give os selv mere plads til at være være.</div></div><div><br></div><div><u>De løftede pegefingre </u></div><div>Min første løftede pegefinger gik til Danmark og jeg vil gerne hæve den til hele verden - vi er alle mennesker, det eller de ukendte er blot noget/ nogen du ikke har mødt eller viden om endnu, giv dig selv gaven at se og mærke det eller de ukendte - måske kan det eller de bringe dig glæde.</div><div>Derfor går min anden løftede pegefinger også til mig selv, jeg er blot et menneske. Simpelt og ligetil, jeg er taknemlig for mine medmenneskers kærlighed omkring mig og deres opmærksomhed til også at sige "hey human Being" og jeg er taknemlig for at de lader mig yde den omsorg og kærlighed tilbage til dem. Jeg samler på stjernestunder, og dagligt bliver jeg rigere.</div><div><br></div><div><br></div><div><i>Kære menneske bag skærmen, tak fordi du valgte at læse med, tak for din tid og tanker. Pas på dig selv og hinanden i en verden hvor vigtigheden af åbenhed, imødekommenhed og kærlighed kan være sat til side af hvad der kan virke som nødvendighedens dogme. Intet er mere nødvendigt i verden end at være lige hvor du er med åbne øjne og møde mennesker som de er - et menneske du blot ikke har mødt før nu.</i></div><div><br></div><div>Denne blog blev meget om Khora og bygning, jeg ved hvor mange mennesker der dagligt kæmper for andre smukke tiltag og væren, I er ikke glemt men idag denne søndag er mit hjerte og hjerne fuld af bygning og menneskene som på den ene eller anden måde er eller har været en del af dette forhåbentlig spirende community - tak. Selvom jeg trods mine brune øjne er dansker, siger jeg det gerne højt, jantelov eller ej - jeg er røvstolt, det er sgu monstersmukt!!!</div><div><br></div><div><i>Kære menneske bag skærmen tak fordi du følger mine oplevelser, måske får du et andet udsyn gennem hvad jeg oplever som indsigt. Indsigt gennem Udsyn? Ja tak :)</i></div><div><br style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><br></div></div>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-8855331721441784002.post-12605015126022788962016-09-10T11:54:00.001-07:002016-09-10T11:54:29.728-07:00På vej mod Athen - tilbageblik og fremsyn<div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><b>Kære menneske bag skærmen...</b></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><b><br></b></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><b><br></b></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Im back at the blog :) </div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Først et tilbageblik, derefter får i et lille indblik i min skønne sommer i Danmark og ikke mindst en Update på den syriske kurdiske familie med drengen Shadi.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Jeg har været i Danmark i 3 måneder, og er efter 3 dage i varevognen gennem Europa fra Frankrig, nu i Grækenland hvor Athen venter om en små 6 timers kørsel..</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Tilbageblikket jeg har valgt til jer er mine nedskrevne tanker fra min første uge hjemme i dk, tanker der bærer præg af 5 måneder i midten af en humanitær krise der var fyldt af stjernestunder, frustrationer og forundringer og ikke mindst min bevidsthed om mine egne privilegier som menneske...</div><b style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><div><b> </b></div><div><b>... (30.05.16, Kbh)</b></div>Kære menneske</b><span style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"> </span><b style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">bag</b><span style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"> </span><b style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">skærmen</b><span style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">....</span><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>På den anden side, eller lige midt imellem Grækenland og Danmark. Pt befinder jeg mig et sted midt imellem. Fysisk er jeg i det kære Danmark, mens noget af mit hjerte og min sjæl stadig er i Grækenland.</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>Det gyldne pas tillod mig den frie rejse tilbage til Danmark, tilbage til dem jeg har kær - familie og venner... Noget i mig er forandret for altid, noget i mig vil for en tid, eller altid være blandt menneskene i Grækenland.</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>Det lyder højt og svævende, men pt tænker jeg at noget i mig altid vil være fanget/ draget imod et andet sted end dk, så længe menneske er fanget i et midtimellem.</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i><br></i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>Jeg kan vælge at være i et midtimellem, de har intet valg. Dette er nogle af mine tanker om at være hjemme. Og hvad er hjem egentlig, hjem for mig er hvor mit hjerte er med mig. Jeg har skam mit hjerte med tilbage til dk, alligevel er Athen for mig også blevet et hjem. Min moders hus er også mit hjem, et hjem der blandt andet fik mig til at lande på benene igen, efter mit omvendte kulturchok i at vende tilbage til velfærdsstaten Danmark. Ikke en velfærdsstat hvor alle systemer virker som de skal, ikke en hvor vi som danskere gør det bedste vi alle sammen kan for hinanden som mennesker. Men alligevel en velfærdsstat hvor vi burde kunne skabe et Utopia for hinanden, hvis vi har viljen i hjertet og sammen ville det bedste for os som bosiddende i dette land. (...)</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i> </i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><b>Sommeren i Dk, gensynsglæde og blomstrende mennesker</b></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Det blev et midtimellem, der vil for altid være et før og efter Grækenland for mig, ligesom med så mange andre rejser og livsændrende oplevelser hårde som smukke. Der er ingen tvivl om at det var hårdt for mig at forlade Athen i maj på trods af at jeg glædede mig til gensynene i dk. Jeg blev taget imod af en skøn veninde og hendes børns umiddelbare glæde ved gensynet var næsten mere end jeg lige kunne rumme, ligesom min moders glæde i telefonrøret da jeg ringede fra Kastrup og sagde jeg var landet.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Månederne blev skønne, boede i Kbh hvor gæstfriheden også er stor, opdagede Venligboernes fantastiske væren på tæt hold og var for en stund en del af den smukkeste bevægelse jeg har oplevet i mit liv i Danmark. En bevægelse der handler om at være venlig, at være til med menneskene omkring dig. Det glædede mig også at se at den civile humanitære aktivisme, såsom jurarådgivningen, jobformidling, cafe'er etc blomstrede i Venligboerne og andre græsrodsbevægelser. Smukke tiltag, tiltag staten burde tage sig bedre af, tiltag så essentielle at mennesker har valgt at oprette dette for andre mennesker fordi vores velfærdssamfund simpelthen ikke gør det godt nok og fordi at civilsamfundet kan noget andet end staten. Jeg kan ikke sige det nok gange, mødet menneske til menneske som menneske er det essentielle i for mig enhver relation, integration, inklusion (put gerne flere -sioner ind) - pointen er vær nyd og gums i livet, smil, ører og kram koster intet men betyder alt!!</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><b>Update Shadi og familie</b></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">I foråret skrev jeg i min blog om drengen Shadi, Shadi og hans familie er blevet så meget mere end en sag eller et kort møde for mig og også for vores kooperativ Khora. Deres sag var som skrevet tidligere banebrydende, vi fandt vejen ind til forskellige systemer og lærte meget af dem, både om systemerne men vi voksede bestemt også som mennesker ved at følge denne stærke kurdiske syriske familie. </div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Familien kom endelig i slutningen af juni til Frankrig, gennem EASO, de blev højprioriteret og var heldige. Alligevel tog det næsten 3 måneder fra de blev uofficielt godkendt til at komme afsted, til de kunne sætte deres fødder i Frankrig.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Jeg kan vælge nu at beskrive i detaljerne hvad alle de større ngo'er ikke gjorde for denne familie men kunne have gjort, jeg tænker I kan gætte jer til det.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Lige nu vælger jeg at rette mit blik mod, at jeg fra søndag til mandag med egne øjne i Frankrig så en 12 årig dreng gå, så ham lege med sine små søskende, så ham ude af sin hospitalsseng, så ham smile over hele femøren, så ham være barn med sin familie. Det varmede mit hjerte at se dem alle, jeg er så glad for at Shadi har fået ordentlig hospitalsbehandling nu. Han er ikke færdig med sine hudtransplantationer fra forbrændingerne fra togulykken, men han genoptræner og kroppen tager imod behandlingen og han er ude af sit 24 timers fysiske smertehelvede han var fanget i. Lettelsen er stor i både hans blik ligesådan i hans families.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><u>Et skridt af gangen</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Jeg er fuldt bevidst om at deres trængsler ikke er ovre, de har stadig kun fået 1 års ophold i Frankrig, de skal pt årligt genovervejes. Den 7 årige pige er startet i skole, når papirarbejdet er klaret starter den 3-årige pige i førskole, mens den knap 2-årige må gå hjemme et år endnu. Forældrene har endnu ikke modtaget sprogundervisning, papirarbejde venter, men når de har lært sproget er det tilladt for dem at arbejde. De ser begge frem til igen at blive selvforsørgende.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Fantastisk gensyn med denne skønne familie i Frankrig, jeg fik et lille indblik i deres nuværende hverdags glæder og sorger. Deres taknemlighed er stor, men sandheden er at det er mig der tager hatten af for dem.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Jeg håber med hele mit hjerte at jeg en dag nedskriver smukke integrationshistorier, hvor også denne families integration er en del af fortællingerne.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><b>Hvad nu...</b></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Om 6 timer er jeg tilbage i Athen, tilbage i vores kooperativ Khora og vores kollektiv. Jeg glæder mig til disse gensyn, ser frem til at se hvor langt de er med det 7 etagers communitycenter som vi har i hjertet af Athen. Jeg ser frem til at være en del af et miljø, hvor jeg håber og tror på at vi sammen kan skabe et communitycenter med ligeså smuk ånd som Venligboerne i Danmark. Hjertemenneskene er her, og der er bestemt brug for det... Måske har medierne i Danmark glemt krisen, men den er på ingen måde ovre, mennesker kæmper dagligt i Europa for at have et hverdagsliv og deres ret til at leve et trygt sikkert liv.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Hvad præcis jeg kommer til at lave i centret vil tiden vise, det vigtigste for mig er at menneskene der kommer der, grøn som lilla, føler sig set og hørt og forhåbentligt vil alle på stedet være medskabende af et miljø der giver mening.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Vi vil også yde socialhjælp, advokathjælp, lave fællesmad, have fællesdans, tilbyde information og guidning ind og ud af diverse systemer... Vi vil være fælles og sammen dette er og bliver ånden også i dette communitycenter.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Du kan følge Khora på Facebook og Instagram, hvis du har lyst. Jeg vil fortsat blogge om min færden her.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>Kære menneske bag skærmen tak fordi du læst med, jeg har så meget på hjerte jeg gerne ville beskrive til dig/jer, men jeg vil stoppe for nu... Senere kommer der måske en skrivelse om min oplevelse af hvad, hvordan, om man som selvstændig menneske kan komme igennem til større ngo'er og politikere i Danmark. Men lige nu er det ikke det der fylder....</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>Indsigt gennem udsyn... Tja jeg er i hvert fald glad, hvad enten det er i dk eller ude i verden tror jeg på indsigten kommer ved at kigge ud, ud og væk fra dig selv for både at se dig selv og menneskene omkring dig fysisk og dem i dit hjerte...</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i><br></i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>Pas på dig selv og hinanden, vi er alle mennesker... Nyd og vær!!! </i>😍</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">PS: synes altid ps'er er lidt mærkelige men også hyggelige...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Pps: denne blog blev skrevet fredag i varevognen på vej mod Athen</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Ppps: wifi ventede forude i kollektivet, så derfor måtte i vente til nu før jeg fik trykket på send :)</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Pppps: ikke flere ps'er for nu</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Ppppps: Arggghhh lige et, jeg har set communitycentrets udvikling og det er fantastisk - menneskene her har arbejdet hårdt de sidste 3 måneder og igen skabt noget smukt... I starten af oktober regner vi med at være klar til et fuldt åbent center. Det er så vildt!!!!</div><div><br></div>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8855331721441784002.post-56119977502585479892016-05-10T23:13:00.000-07:002016-05-10T23:19:55.355-07:00"Systemerne" - Frustrationer og Stjernestunder<b style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">Kære menneske bag skærmen</b><br />
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>Jeg skrev i min sidste blog at jeg ville skrive mere om systemer, jeg er i og med utallige systemer dagligt, og nogle gange føles det som at sparke til træer... Sandheden, som jeg ser den, bag systemerne, er at de ikke bare er mangelfulde de er ofte helt fraværende.</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>Hvad er grunden? Er det manglende vilje til løsninger og samarbejde? Er det manglen på empati grundet en for nogen uoverskuelig humanitær krise? Eller har disse nogen fravalgt at se disse menneskers krise som værende en humanitær krise?! Eller ved disse nogen ikke hvad der reelt set foregår?</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>Kære verden fortæl mig hvor jeg kan finde svarene, fortæl hvem vi skal råbe op, og jeg lover dig at jeg og mange andre vil gøre hvad vi kan for at det lykkedes...</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Med det sagt vil jeg give jer en indsigt i hvad jeg blandt andet oplever i min hverdag, og hvorfor jeg som menneske fortsætter min simple indsats, hvordan jeg kan blive ved med at tro på at dråber i vandet kan skabe ringe, der kan blive til humanitære revolutioner.... Det er mit visionære håb...</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<b>Frustration og stjernestunder</b></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Vi har i Khora hjulpet familien Mahmoud siden d. 8. April, jeg har været så heldig at følge dem fra den første dag vi opsporede dem til et hospital til nu. De er i nuet i det græske asylsystemskontors vold. Det er lykkedes os som organisation at få dem fasttracket gennem et virvar af systemer, for gang på gang at møde nye mure af stempler der skulle verificeres af specifikke systemer. Familien er nu i et limbo, de ved at de højst sandsynligt får muligheden for at få deres asylsag hørt i et andet europæisk land end Grækenland. De ved at deres ældste søn som er forbrændt på mere end 60 procent af sin krop, vil få ordentlig behandling i et andet europæisk land som har de økonomiske ressourcer dertil. De ved at de er heldige at deres historie blev hørt af lige præcis en europæisk donor, som bad selvstændige frivillige om at handle. Selvstændige frivillig som har formået at skabe en græsk fungerende ngo. De ved de er heldige, de er taknemlige. De tror og håber på at vi som ngo vil blive ved med at hjælpe dem, så længe det er indenfor vores rækkevidde af muligheder. De har tillid.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
De ved også at vi eller de ikke kan vide, hvornår systemernes stempler er klare. De kan ikke vide hvornår deres pinsel i venten stopper, hvornår de når til en milepæl hvor de kan trække vejret trygt igen. De ved ikke hvornår deres sag bliver hørt og forstået. De ved ikke hvornår de kan leve i tryghed og vished om at de er i et system, et land, en Union som vil tage ordentlig vare på deres søn. De ved ikke om de nogensinde kan føle sig helt trygge, helt sikre på at de nu endelig er kommet igennem nåleøjet i Europa. Og de kan ikke med sikkerhed vide om deres ældste søn bliver rask.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Denne familie har her i Athen givet mig de største hverdagsdilemmaer, hverdagsfrustrationer og de smukkeste stjernestunder.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<u>Frustrationer</u></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Frustrationer over systemer, mistet tillid til at EU egentlig vil leve op til menneskers asylrettigheder, basis menneskerettigheder, begyndende mistanke om at systemer bliver bygget op blot for at forhindre disse menneskers basisrettigheder til simpel eksistens. Frustrationer der stadig får mig til at føle en stor sorg. Jeg er blot et menneske, jeg har oplevet en del, intet i sammenligning med hvad disse mennesker gennemgår, men en del til ikke at føle sorg over hvordan vi i vores verden "vælger" at behandle mennesker som burde behandles som vores ligeværdige. Jeg er frustreret og at være europæer, trods det at jeg ved jeg måske burde være taknemlig.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<u>Dilemmaer</u></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Denne familie er en af tusinder som har brug for vores hjælp, det evige ikke blot pædagogiske dilemma men også menneskelige dilemma. Hvordan/ hvornår skal vi prioritere individet fremfor gruppen? Hvem skal vi vælge at hjælpe, er det ok at brug tusind euro på husleje/mad og bleer på en måned til en familie, når de tusind euro kunne være brugt til at give måske 800 shampoo i en måned i badene på Pireaus Havn.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Jeg nægter nogensinde at være mennesket der vælger hvilke mennesker der skal have hjælp, og hvem der ikke skal. Men det rent faktiske er at jeg dagligt tager valg. Jeg vælger at hjælpe dem, jeg vælger at hjælpe andre individer også, men denne familie er for mig at se også en vej ind i systemernes virvar med en meget markant sag. Denne families sag kan på sigt måske hjælpe os til at hjælpe andre. Jeg kommer dog ikke udenom at det er et dilemma.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Det er tilvalg, men også fravalg - livets evige paradoks...</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<u>Stjernestunder</u></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Dette er alt andet end svært for mig at skrive om, bare at skrive ordet får min hjerne til at fremkalde utallige billeder, ikke blot af denne familie men af mange mennesker jeg har været så heldige at møde på min vej. Mennesker som jeg har haft et reelt gedigent menneske til menneske møde med. Hvad enten det er dem der husker mig, eller mig der har deres historier og ansigter printet i mit sind. De unge teenagepiger der stopper mig i Pireus Havn og siger "madam, food food you Macedonia", familiefaderen der stoppede mig på Omonia Square en dag jeg bare var for træt "madam madam, excuse me madam" jeg stoppede op, han så mit ansigt spurgte "Mytilene?" Jeg svarede ja. Da kyssede han mine kinder, " you helped me, do you remember? You made the blue ( betyder UNHCR grundet deres blå veste) do my passport right" Jeg kan ikke andet end smile og lyse op i disse stunder, for jeg ved præcis hvad der var på spil. Disse mennesker har følt sig set, har følt sig hjulpet, og alt de ville var at takke. Deres tak er af umådelig betydning for mig, i sandheden er det mig der takker dem. De giver mig mine stjernestunder.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Stjernestunder kan også være triste, stunder hvor jeg genmøder mennesker jeg håbede aldrig at se igen i dette land. Misforstå mig rigtigt, Grækenland er ikke et forfærdeligt land, men for disse mennesker, er Grækenland ikke et land med muligheder for dem.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Stjernestunder er også når jeg ser børn lege eller jeg leger med dem selv, kvinder kvidre, mænd lege macho. Alt i alt normalt liv foregå i hvad der er alt andet end en normal eller acceptabel livssituation. </div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<b>Dette fører mig tilbage til starten</b></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
De evige spørgsmål jeg stiller mig selv, hvorfor .... Hvordan f... kan vi som proklamerede velfærdsstater, proklamerede civiliserede samfund lade dette ske for mennesker - det kunne være dig og mig.... Jeg forstår det ikke! Jeg er frustreret! Jeg er ked, jeg er trist, jeg er også heldig. Jeg føler også glæde, til tider er jeg også lykkelig. Jeg er præcis der hvor jeg føler jeg skal være som menneske, et sted der giver mening, et sted hvor jeg føler mig priviligeret og fyldt og omgivet af smukke mennesker hvide, brune, gule, grønne og sorte... Mennesker med det til fælles at vi alle blot ønsker at være... Desværre har vi ikke alle de muligheder, men for fanden hvor er det smukt at se mennesker med de trængeste vilkår formå at skabe hverdagsglæde og hverdagslykke i deres og mit liv...</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>Kære menneske bag skærmen, tak fordi du læste med, jeg vælger at stoppe min skrivning for idag, før jeg bliver for sentimental til at du kan tage mig seriøst... Husk blot på, vi alle har vores ret til og ønske om at være præcis det menneske vi er, at have en plads, en tryghed, en base, mennesker der kærer om os... Vores alles simple ret til eksistens og at blive set og hørt som vi er - et menneske blandt mange ikke et nummer i systemet....</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i><br /></i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i><br /></i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Min kærlighed til dig og de andre skønne mennesker bag skærmen og dem uden... </div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8855331721441784002.post-59932099764814049672016-04-25T12:48:00.001-07:002016-04-25T12:53:15.526-07:00En dag i Athen...<div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><b>Kære menneske bag skærmen...</b></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>Denne gang bliver bloggen et uddrag af en dag, måske det sætter tanker i gang hos dig, måske ikke... Anyway det berigede mig at nedskrive situationen mens jeg var i den, og ikke mindst min reflektion da jeg kom hjem.</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>Håber I kan bruge læsningen til noget, ellers tak fordi I ser med. Alt indenfor situationstegnene er skrevet i fredags og ikke redigeret - så beklager på forhånd mine taste/sprogfejl :)</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i><br></i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>I bunden af dette indlæg, har jeg valgt at skrive hvad jeg pt laver i Athen. Måske det kan hjælpe til forståelsen af dagen, men syntes at I skulle have dagsreflektionen først. Det er dit valg hvad du læser først... Det er nu skønt med valg er det ik? </i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><u>" Fredag d. 22.april</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">(...)</div><span style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">12.51 ankomst til EASO ( European asylum support Office)</span><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">12.53 stiller mig op i køen, 18 mennesker foran mig.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">12.57 4 bliver afvist far mor og 2 børn, de har deres papirer i hånden. Næste familie.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">13.02 en græsk dame med et kort og en irakisk mand bliver lukket ind under højlydte diskussioner.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">13.07 familie på seks bliver lukket ind. De næste mænd går hurtigt.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">13.11 min tur, jeg forklarer mit navn, jeg kommer fra Ngo Khora og er her for at stille spørgsmål til procedure. Sikkerhedsvagten tjekker mit id, min taske bliver scannet. Jeg bliver scannet.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">13.13 jeg er inde, sikkerhedsvagten peger på infoboksen og siger "go go, ask there" jeg takker.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">13.18 min tur til infoboksen, jeg forklarer, damen beder mig tage plads og vente.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Stedet: infoboksen er en container, der sidder 4 græske mennesker, 3 kommer ikke frem til ruden, sidder i baggrunden, 1 sidder, jeg observerer.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Oversættere kommer og går...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">13.40 jeg venter stadig... Solen bager, der er forsøgt ly men vi er for mange til skyggepladserne.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">13.44 en afghansk mand går til ruden "I want asylum" sagt med stærk accent, damen svarer ikke. En anden mand kommer til ruden, prøver igen "he wants asylum, What should he do" damen bag ruden peger på bænken en oversætter bliver fundet.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">13.46 oversætterne vrimler rundt, </div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">13.48 den græske dame med den irakiske mand forlader området efter en embedsperson talte 40 sekunder til dem. Den irakiske mands mundvige var vendt ned ad, den græske dame rører ham kort på skulderen. De går ud af den indhegnede EASO-plads.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">13.53 jeg finder en plads i skyggen, mindre mennesker nu.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Pladsen: en dame kommer til hegnet taler på kurdisk til en mand indenfor. Familier står omkring med små børn, det ser ud til at der er mange medarbejdere. Medarbejderne kommer og går til familierne. Menneskene venter langt imellem de små korte visit fra medarbejderne.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">13.55 jeg venter stadig.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">14.02 arabi, arabi, en ung mand får hjælp til oversættelse. Jeg tænder en cigaret.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">14.03 jeg flytter plads og sætter mig direkte ud for damen bag ruden, hun kigger alle andr veje end ligefrem.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Klokken er over 14, hegnet bliver lukket ikke flere kommer ind idag. Udenfor står 10-12 mennesker.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">14.06 min rudedame skifter plads, der er 3 ruder mon hun skifter igen hvis jeg flytter med?</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">14.11 4 oversættere forlader området, en sikkerhedsmand i jakkesæt der halvskjuler hans sikkerhedsvest kigger på sit ur. Siesta i Grækenland. Min rudedame går.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Nogle børn sover på bænke, andre leger i gården jeg kan se på den anden side af min infoboksindhegning. Jeg er optaget af en baby i klapvogn, der bider i sin sele.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">14.16 tålmodighed er en dyd, jeg er ved at opgive håbet for idag. Min rudedame er tilbage. Måske der er håb.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">14.19 en græsk mand får en mindreårig til infoindhegningen fra køen med de mennesker udenfor der gik forgæves idag.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">14.20 min rudedame rejser sig, ringer fra 3 forskellige telefoner, ser ud til hun ikke kommer igennem. Går ud af sin boks, bagom kigger efter nogen/ noget. Jeg begynder at tro at de ikke helt ved hvad de skal stille op med mig. Jeg passer ikke ind i nogen boks. Hun sætter sig på sin pind igen.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">14.33 holder mig selv beskæftiget med whatssapp chat med den britiske læge og britiske donor som følger familien Shadi på afstand, og prøver at hjælpe fra England. Oversætteren har lige skrevet, at faderen er mismodig at lægerne har definitivt sagt at de ikke kan hjælpe sønnen. Hans krop er fuldt ud inficeret af hans brandsår.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">FUCK!!!!</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">14.35 mangler stadig at finde et sted at bo til familien fra imorgen, skriver til donoren om hun er klar på at betale den dyre lejlighed to uger mere, skriver til nuværende udlejer om de kan blive boende en uge eller to mere... </div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">14.39 jeg bliver kaldt til rudedamen, hun har fundet en oversætter fra engelsk til græsk. Jeg forklarer familiens situation, hun lytter, vil gerne hjælpe. Hun vil nu kontakte EASO og sætte mig i kontakt med dem. </div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">14.47 jeg venter på bænken igen, med fornyet håb.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">14.51 jakkesæts EASO expert kommer og taler med mig. Jeg forklarer situationen, han skal afslutte en sag først han kommer tilbage om ti minutter. De lød oprigtig klar på at ville hjælpe.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">I believe!!</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">15.08 jakkesættet kommer tilbage, har brug for min telefon med registreringsbillederne. Han får min tlf med sig, jeg må have genfundet min tillid til noget system når jeg rent faktisk giver ham min tlf og koden til den :) bureaukrati, jeg kan ikke gå indenfor med EASO manden...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">15.12 venter på bænken, tænder en smøg. Har fået lovning på penge til at beholde familien i lejligheden de er i nu. Forhåbentlig siger udlejeren ja i aften. </div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">15.13 jeg er ved at rende ud for tid, skal være på hospitalet klokken 16. Og hente tøjdonationer hos fairtradebaren på vejen.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">15.14 systemer, systemer, hmm hvad mon bloggen kommer til at indeholde... Observation når jakkesættene hører historik om familien, som ja er ekstrem, men desværre ved jeg der er hundredevis af dem, så bliver de meget berørte og gør hvad de kan for at handle hurtigt. Men fuck hvor er det svært at nå til dem. Mit gyldne danske kørekort hjalp mig til at kunne hjælpe dem. Skræmmende at tænke på alle dem der ikke har selvstændige frivillige til at være pushy og insisterende for dem. For ikke at tale om selvstændige frivillige der finder donationer til at kunne akkommandere dem, give dem mad, tøj og ikke mindst information i en by hvor systemerne mildt sagt halter...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">(...)</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><u>Resten er skrevet kl. 20.16</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">15.17 fra da blev det travlt... EASO-jakkesættet frem og tilbage bad om papirerne, havde dem kun på kameraet. Fik tre muligheder for at kunne få en hurtig aftale, valgte den sikre at prøve at vinde over tiden og nå frem og tilbage mellem hospitalet og autoritetsbygningen på under en halv time.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Jeg vandt over tiden, skrev til vores oversætter i England at han skulle ringe familiefaderen op så han havde papirerne klar når jeg kom til hospitalet. Ind og ud af taxaer, var tilbage hos EASO kl. 15.57 pyyhhh...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Familiens papirer blev scannet og de har fået en fasttrack morgen aftale onsdag, idag er fredag, dvs de skal møde op kl. 7 med hele familien, og så vente til kontoret kalder dem ind. Normalt, hvis noget kan kaldes normalt, er udsigten til aftaler med EASO 2-3 måneder ude i fremtiden... Denne familie er yderst heldige, vil hellere sige at alle de andre er uheldige og vildt dårligt stillet hvis ikke de tilfældigvis har fået kontakt med selvstændige frivillige grupper der kender og tør arbejde i og med og udenom systemerne....</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Lejligheden faldt også på plads, om ikke andet for den næste uge. Mødtes med familien og udlejeren kl 17.00 i lejligheden, forklarede situationen og han sagde ja. Vi betaler overpris for lejligheden, men den er praktisk tæt på hospitalet og god for familien.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><u>19.47 hjemme igen...</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Slapper nu af og nyder min priviligerede rødvin, og ser på drengene fjolle rundt med vores hund Jungle.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Idag var en slags sejr og samtidig nederlag, i dag viste systemet at det kan fungere, men også at det er for de priviligerede dem der har kontakterne. I aften vil jeg holde fast i at en familie bliver hjulpet, de har en nåleklar asylsag og den kære dreng kan forhåbentlig snart komme til et hospital hvor der er specialister der kan hjælpe ham ud af sin smerte. Dernæst håber jeg for familien at de får asyl i et trygt land, der byder dem velkomne som mennesker. Men et skridt ad gangen. Onsdag morgen næste milepæl i deres lange rejse."</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><b>What am I, and we doing... Or at least trying to...</b></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>Idag er det mandag... Har været i Athen godt to uger, bor i et skønt kollektiv og nyder stadig at have et hjem at komme til efter dagen ude. Jeg er selvstændig frivillig, nu med en gruppe, hvor vi har oprettet den græske ngo Khora. Vores plan er stadig at sætte et socialcenter op, og kokkerere og udlevere mad og bidrage til informations- og sagsanlæg i den bygning, vi forhåbentlig snart finder. Anyway bygningen er ikke dukket op endnu, men vi arbejder alle med at gøre de ting vi nu hver især er gode til, bare uden at have bygningen at tage udgangspunkt i. Det betyder nogle kokkererer i squats mens andre leger med advokater, ngo'er, projekter, politiet og anarkister. Jeg er en af dem der leger rundt med ngo'er/projekter etc. Pt udfører jeg socialarbejde i og omkring børnehospitalet Sophia. Samtidig forsøger vi som gruppe at finde vejen til systemerne, for så mange som muligt.</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>Jeg bliver beriget af mit arbejde med denne sårbare familie, og alle de mennesker omkring dem i og uden for hospitalet.</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>At tage til et hospital, under denne humanitære krise, er hårdt men også livsbekræftende... For mig giver det mening igen at have den individuelle direkte facetoface kontakt med andre mennesker, hvor jeg kan følge deres vej.</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>Denne familie er også vores, som organisation, første prøvelse på om vi som nu ngo kan hjælpe med den bedst mulige info samt om vi kan råbe højt nok for disse mennesker til at de bliver hørt...</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><u>Hvorfor???</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Jeg har håb, samtidig med at jeg bliver frustreret over ikke-eksisterende pseudo-systemer... Og tænker Why Europe? Hvorfor gør vi ikke vores bedste for at hjælpe disse mennesker, de lever og er som dig og mig, alligevel kan det virke som om, at de af systemerne bliver behandlet som i bedste fald numre, men i realiteten som problemer der skal flyttes væk.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><u>Update på ovenstående familie</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Vi har nu fundet en permanent lejlighed til familien, eller så længe de har brug for den, vi hjælper dem med flytning fredag. Programmet familien har fået et møde om, er det europæiske relocation program... Familien ønsker at komme tæt på sin familie i Østrig.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Den ældste søn i familien er på hospitalet, grundet en ulykke på togskinner i Idomeni, hvor han fik elektricitet gennem sin krop og derfor er i intensiv pleje. Ulykken skete ved at han legede rundt på et tog med en kammerat, de ramte elledningen. Hans ven fik en lille skramme som nu ikke kan ses, han selv blev forbrændt fra hoved til tå. Hans tilstand er ustabil, og hospitalet har nu meldt at de ikke ved hvordan de kan hjælpe ham. Vores opgave nu er at finde speciallæger der forhåbentlig kan få denne unge dreng ud af smerte.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><i>Kære menneske, tak fordi du læste med... I næste blog, vil jeg skrive noget mere om systemerne men allerhelst håber jeg at kunne fortælle en positiv historie om denne syriske kurdiske familie... En af mange... Verden har brug for positive historier, vi har alle brug for at se medmenneskeligheden vinde!!!!</i></span></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><i><br></i></span></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><i>Kærlighed fra mig til dig... Verden har brug for kærlighed!!!</i></span></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8855331721441784002.post-89685675112623079212016-04-09T07:48:00.001-07:002016-04-09T07:48:38.200-07:00Idomeni - for altid printet i mit sind...<b style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">Kære menneske bag skærmen...</b><br />
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>Pt sidder jeg på en cafe overfor mit nye hjem i et kollektiv i Athen, mit priviligerede valg. Jeg ankom til Athen igår nat/ tidlig morgen, efter et mislykkedes forsøg på at hitchike fra det nordlige Grækenland hertil. Efter 8 timer og 51 km valgte min rejsekammerat og jeg at vandre til den nærmeste landsby, fandt en bus til Thessaloniki hvorfra vi havde vores 6 timers bustur til Athen.</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>Jeg føler at jeg er kommet til et hjem, et kollektiv, hvor jeg sammen med skønne mennesker har plads og mulighed for at fordøje den sidste måneds tid ved den makedonske grænse i og omkring flygtningelejren i Idomeni. Jeg fortsætter mit simple humanitære bidrag herfra med dem...</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>Mine tanke er dedikeret til de skønne mennesker der dagligt bor og lever i og omkring den makedonske grænse.</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<b>Idomeni - intentioner og virkelighed</b></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Min egen intention om Idomeni var en kort tur, 7-10 dage, være basic frontliner og lytte og gøre hvad de erfarne frivillige deroppe rådede mig til, simpelt at gøre hvad der var brug for. Jeg blev en måned. Flere omstændigheder gjorde at jeg efter 3 dage i Idomeni, sammen med 2-3 andre, blev ansvarlig for og oprettede et nyt madprojekt. <i>Hummus Rights project - Idomeni</i>. Så virkeligheden for mig blev koordinering, planlægning og masser af wrapping og pakning af 2000 madposer dagligt og over 3000 Hummus Wraps blev produceret. En fantastisk rejse at se noget vokse og blive til virkelighed, en virkelighed der gavnede mere end 3000 mennesker dagligt i Idomeni Camp og omkring de besatte tankstationer.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Teknisk er jeg også blevet, det lykkedes med stor hjælp at opsætte en facebookside for projektet, til sidst blev jeg helt god til billedupdates :) Har du lyst kan du tjekke den ud <i>Hummus Rights Project - Idomeni.</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Jeg er inderligt taknemlig for alle der bakkede op, og ikke mindst glad i hjertet over at have mødt og set så store hjerter omkring mig, samlet på et sted hvor frustrationer, håbløshed og magtesløsheden over den usikre og uvisse fremtid kunne være grobund for konflikter jeg end ikke kan forestille mig...</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
En dråbe skabte ringe i vandet...</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<b>Dagligdags valg i Idomeni</b></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Dette bliver selvfølgelig set med mit perspektiv, set fra en vestlig med gyldent pas, der ved at hendes ophold i Idomeni er selvvalgt og kortvarigt. En frivillig der dagligt tog hjem til en sofa i en delelejlighed, med rindende vand elektricitet og varme. Det var mit eget valg at bruge de fleste af mine vågne timer i projektet. Jeg kunne til hver tid, have forladt projektet og taget videre eller blevet i sofaen. Pointen er det var mit valg, jeg havde og har retten over mine egne valg. Valg menneskene i lejrene og på tankstationerne ikke har i samme udstrækning. Jeg havde alle mine basisfornødenheder, havde alle mulige valg for hvad jeg ville spise, hvad jeg ville bruge af penge, hvordan jeg ville bruge min tid, hvem jeg ville være sammen med. Simple valg, men dog med kæmpe betydning for min hverdag.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Jeg er blevet meget bevidst om retten til at vælge, retten til at føle og vide at du har noget at sige i dit eget liv.... En ting er at vide at du er stjernen i dit eget liv, noget andet er at have muligheden for at styre noget så simpelt som jeg tog forgivet - at vælge/ bestemme min egen hverdag...</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<u>Line Line Line - saf saf saf - kø kø kø</u></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
I Idomeni er der madkøer, tøjkøer, informationskøer, vandkøer, teltkøer, tæppekøer - køer for alt!!! Hvad end du vil modtage skal du stå i kø, selv vores maddistribution var en kæmpe kø... Vi gjorde hvad vi kunne for at servere så hurtigt som muligt, alligevel stod menneske der i kø ofte mere end en time, mens andre måtte gå tomhændede efter timevis. Køerne skal du stå i, hvis du vil modtage noget, køerne er der i vejrets luner, regn blæst og sol på åbne marker med alt for lidt ly...</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Nogle køer har regler, andre har rammer, vores køer havde rammer. Rammer vi måtte håndhæve for at holde frustrationerne lave og tiltroen til os god. Kvinder og mænd hver for sig, børn kunne selv vælge. Menneskene i lejren valgte selv at oprette køerne således. Vores intention var en linje, men de organiserede anderledes og de vidste bedst. Menneskene i lejren ved hvad der fungerer, og ved hvad der giver mening for dem, vores opgave er at lytte og tilpasse, uden at falde i en fælde hvor nationaliteter kan blive diskrimineret.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Vi prøvede at tilpasse vores madposer, så de gav bedst mening ernærings- og smagsmæssigt. Vi prøvede at tage hensyn til miljøet, fødevaresikkerheden kom dog altid først. Virkeligheden er også at behovet for nødhjælp er så stort at miljøet ikke er førsteprioritet, mere end 14.000 mennesker bor i Idomeni Camp.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Samle affald efter os, hjælpe menneskene med affaldskasser og give dem muligheden for at rydde op efter sig selv - viste sig at være et kæmpehit. Disse mennesker vil gerne passe på deres omgivelser, og ikke mindst vil de gerne have muligheden for at lave noget meningsfuldt. Hvem ville have troet at "at samle affald" blev en hovedattraktion og en begivenhed mange mennesker deltog med glæde i. Handsker og affaldsposer var en fast del af vores udstyr når vi kørte til lejren. At vise vejen og give muligheden blev en af vores største successer...</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<b>Fremtiden i Idomeni</b></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Fremtiden er selvfølgelig som alt andet i denne humanitære og politiske krise uforudsigelig. Jeg kan ikke forestille mig at Idomeni bliver evakueret i den nærmeste fremtid, 14.000 mennesker lever der, kun et fåtal ønsker at vende hjem til deres krigsramte lande, et endnu mindre antal har fået deres første officielle møder med autoriteterne. De fleste jeg talte med, holder fast i håbet om at grænsen åbner og/ eller at EASO (relocation program til andre EU-lande), ISO (hjemsendelsesprogram) og asylsystemet i Grækenland kommer til at virke igen. Pt er ALLE programmer mildest talt fastfrosset.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Flere selvstændige frivillige grupper er nu ved at omdirigere deres umiddelbare direkte nødhjælp til mere bæredygtige projekter, hvor menneskene i lejrene og på tankstationerne får en større indflydelse på egen dagligdag. Det være sig oprettelse af camping køkkener, uddeling af basis fødevarer, oprettelse af 24t tøjdistributionssteder hvor de selv kan vælge tøj, fremfor take-it-ore-leave-it-distribution. Projekter der skal give menneskene en form for mulighed for valg, samt give dem muligheden for eksempelvis at lave egen mad fremfor at stå i bagende sol i lange lange køer...</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Det er stadig givtigt og vigtigt at ser bliver udleveret færdig mad, specielt for dem som ikke har og måske aldrig får muligheden for at kunne kokkére selv.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Jeg ved også at de fantastiske mennesker der overtog Hummus Rights, nu også arbejder på den bedst mulige nødhjælp fremadrettet i Idomeni, og jeg følger deres engagement og smukke hjerter med glæde... </div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<u>Den reelle fremtid</u></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Basishjælpen kan ngo'erne sammen med de frivillige levere hvis alle er indstillet derpå. Den største faktor, menneskenes fremtidsvilkår, kan ingen af os ændre, det kræver ikke bare politiske løsninger men først af alt politiske handlinger. Vi kan gøre opmærksom på disse menneskers skæbne, deres levevilkår og nok så mange gange fremhæve at basis menneskerettigheder og deres asylrettigheder ikke bliver overholdt.... Men i bund og grund kan vi som individer ikke ændre deres situation, det er ude af vores hænder - udenfor vores rækkevidde... </div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Det betyder dog ikke at vi ikke kan gøre noget, for det kan vi, du bag skærmen og jeg hernede. Du kan være med til at lægge et politisk pres, jeg kan være til stede, se og behandle menneskene foran mig som hvad de er - mennesker!!!</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Det kunne være dig eller mig i denne situation, hvordan ville vi selv behandles hvordan ville vi ønske andre mennesker talte om os. Jeg kender mit svar, jeg ville ønske at bliver behandlet med respekt, smil, humor og værdighed som alle andre mennesker burde behandles i deres hverdag. Intet mere intet mindre. Menneske til menneske...</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<b>Idomeni - tak</b></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Tracy Chapmans smukke sørgmodige sange fulgte mig i Idomeni, samtidig med at jeg så kærligheden og viljen blandt disse mennesker til at ville leve <u>,</u> at ville være, at ikke ville knægtes - troen og håbet på livet som sin helhed. Den anden side er også, at 2 mænd, hvoraf den ene var mindreårig, har sat ild til sig selv i ren frustration. At menneskene lever i et dagligt protest-miljø hvor nogle demonstrationer er fredelige og fulde af håb, mens andre ender med at al distribution bliver lukket for at sikre at der ikke sker voldelige optøjer.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
En ting er sikkert, jeg vil aldrig glemme Idomeni, aldrig glemme børnenes smil deres leg i køen, samtalerne med kvinderne og mændene. Tusinder af ansigter i alle humørlag, samtaler, interaktion kommunikation alle -ionerne har uden tvivl beriget mit sind... </div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>Det sidste jeg sagde i Idomeni til vores gode græske wholesaler, som blev en nær ven, var "Im glad that Im sad of leaving, cause it means it meant something being here" Han istemte "I'm glad that I'm sad to, but you are crazy" <3</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>Jeg tager menneskene med mig i hjertet, ikke mindst de frivillige der dagligt hjalp i lejren som selv er flygtninge, deres ord og deres ønske om held til mig smiler og glædes jeg over.</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i><br /></i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<u>Tak fordi du kære menneskene bag skærmen læste med, her er min hjernes version af nogle af de Tracy sange der kører rundt ;)</u> </div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<u>Kærlighed fra mig til dig <3</u></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>....Across the Lines</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>who would dare to go</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>under the bridge over the tramps</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>which separate white from blacks</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>Choose side, run for your life,</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>Tonight the riots begin....</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i><br /></i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>....Last night I heard the screaming,</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>Then a silent a chill my soul</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>Thought that I was dreaming,</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>When I saw the ambulance on the road</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>The police always coming late, if they coming at all</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>The policeman said :I'm here to keep the peace</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>And the crowd dispersed I think we all could use some sleep...</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i><br /></i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i><br /></i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i><br /></i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i><br /></i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i><br /></i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i><br /></i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i><br /></i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i><br /></i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i><br /></i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i><br /></i></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-8855331721441784002.post-37421477553289350692016-03-07T03:25:00.001-08:002016-03-07T03:25:02.553-08:00Virkelighedens konsekvenser når Europa lukker sine grænser....<b style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Kære menneske bag skærmen...</b><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Bloggen har lagt lidt tavs, ikke fordi der ikke har været noget at skrive om, men fordi nogle gange er ord bare ikke nok...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">De sidste uger i better Days for Moria har været meget følelsesladet, fyldt med hverdagsglæde og magtesløshed... Fyldt med kærlighed fra menneskene der omgiver mig dagligt.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Jeg har valgt idag at skrive til jer om de mennesker der nu er "fanget" på Lesvos. De mennesker vi, med de gyldne pas, må sige til "no solution", "we don't know" og ikke mindst "I'm sorry" ...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><b>Den politiske situation</b></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Som skrevet tidligere er hverdagen her foranderlig, trods det at de europæiske løsninger synes langt væk, sker der ændringer på jorden dagligt. Desværre ikke til den gode side, i hvert fald set fra mit perspektiv. Grækenland er presset, flygtningesituationens omfang er overvældende, jeg tænker vi er i midten af en katastrofal humanitærkrise. En humanitærkrise vi skal være meget opmærksom på ikke ender i at vi for altid umenneskeliggør de flygtede mennesker. De er og bliver mennesker som dig og mig!</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">De kom med håb til Lesvos, de overlevede krigene/ militærdiktaturene i deres hjemlande, de trodsede farene i Tyrkiet, de overlevede havets brusen - for at komme til et kontinent der ikke vil have dem... De kom med håb og lettelse, det politiske Europa tager imod dem med flere mure, hegne og paragraffer... </div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Det er ikke værdigt - det gør ondt i mit menneskehjerte...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">At være til...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Jeg reagerer nogle gange med vrede, andre gange med sorg - jeg formår stadig at bruge følelserne konstruktivt - se det enkelte menneske og prøve hvad jeg og vi kan for at lette deres situation ved at være til i nuet. Og ja jeg bruger min vrede, til forhåbentligt konstruktivt at lade medierne være talerør for disse mennesker.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Kære Europa, kære vestlige civiliserede verden, glem ikke hvad du er bygget af - mennesker med drømne og visioner, mennesker med hjerter, mennesker der ønsker at leve. Uden vores hjerter, vores empati og medmenneskelighed hvad er vi da andet end kolde kapitale robotter? Jeg tror ikke på at nogen ønsker at leve i en kold verden styret af kapital og robottænkning... Der er ingen nemme løsninger, men vi må alle prøve det bedste vi kan... </div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">"<i>Kære politikere, det er tid til et pavekonvent, I skal finde en løsning, I skal handle og det skal være nu!!! Min bøn til jer, lad min mistillid til jeres europæiske topmøder komme til skamme. Vis os at der er en grund til folket valgte jer som repræsentanter. Åben jeres sind og brug jeres hjerner - åben grænserne... Intet menneske skal være adskilt af en streg"</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><b>Pakistan, Bangladesh, Marokko, Tunesien og Algeriet</b></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">5 lande, 5 befolkningsgrupper der ved ankomsten til Europa får besked på i registreringslejrene at de ikke er velkomne, at de kom ulovligt at de er i Europa ulovligt, og at de ikke kan fortsætte deres rejse fra de græske øer lovligt...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">De bliver smidt på porten, med meget lidt information. De får, hvis de er heldige i Moria at vide, at de kan gå 400m op ad vejen, der møder de en lejr af frivillige der vil og kan give dem information. Informationen her er dog den samme "<i>kære mennesker, der er ingen løsning." </i>De<i> </i>kan få et telt at sove i, te, mad og tøj, men løsninger findes ikke. Samtidig er vi i den uofficielle lejr nødt til at fortælle dem, at de ikke kan blive longtermers hos os, for flere mennesker er på vej, flere der har behov for ngo'ernes og vores hjælp. En ting er hvis det bare var logistik og pladsmangel, desværre er det større end det. Menneskene fra de 5 lande, er ikke i sikkerhed på vores grund, politiet har startet de første arrestationer der fører til deportation.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><u>Pistolen for panden - er det den nye europæiske politik?</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Registreringen, der giver det gyldne rejsepas i Grækenland, af pakistanere og folk fra Bangladesh stoppede søndag otte dage siden. Fra det ene øjeblik til det næste, menneskene på flugt kom ud til os rådvilde "<i>de siger de vil arrestere mig"</i>, "<i>hvorfor råber de ad mig"</i> "<i>jeg forstår ikke hvad de siger</i>" "<i>hvornår åbner registreringen?</i>" Som dagen gik, forstod vi at registreringen var lukket. En Whatsapp-samtale med dansk flygtningehjælp bekræftede mistanken. Endnu 2 befolkningsgrupper var udelukket for en mulighed for et frit og trygt liv i Europa.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Vi samlede dem, oversætterne var på hårdt arbejde med at oversætte de dårlige nyheder. Jeg førte ordet, jeg så dem i øjnene, jeg følte sorg.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">Vores sølle forsøg på at lette stemningen blev kricket og volleyball, undervurdér ikke sammenholdets og legens glæde. Vi fik en ok aften...</span></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><br></span></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Dagen efter holdte vi endnu et morgenmøde, denne gang for at fortælle dem "<i>vi tror ikke på at registreringen vil åbne for jer igen, når de først har lukket for en nationalitet genåbnes den næppe. Det er ikke vores beslutning, vi kan ikke ændre politikken, vi føler med jer." </i>Oversætterne måtte denne gang høre på en kvinde, der opfordrede til at et par frivillige blandt mændene skulle melde sig og begå selvmord. Hun var overbevist om at politikerne så var tvunget til at genåbne registreringen.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">De følgende dage steg antallet af såkaldte "illegale" mennesker på øen. UNHCR og Anthie (regeringsansat leder af registreringslejren) ville komme til olivengrunden for at holde et officielt møde med dem. Anthie og UNHCR ville overbringe deres "muligheder", vi samlede de berørte til klokken 17... Vi ventede... Folkemængden opløstes... Klokken 18.30 kom de, mødet blev afholdt i mørket. Anthie, en repræsentant fra UNHCR og oversætternes ansigter var oplyst af vores elektriske lys fra teltet. Volleyballbanen var nu et møderum. Den officielle oversætter måtte rystende opgive, en af vores britiske læger med pakistansk baggrund overtog opgaven.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><u>"Mulighederne"</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">1) frivillig deportering til Tyrkiet, da Pakistan ikke anses som sikkert til relokering. Ved dette valg ville de få 300euro med sig som starthjælp. Denne frivillige ordning kan kun vælges hvis man ikke søger asyl.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">2) søge asyl i Grækenland. Her vil de blive registreret sejlet til Tessaloniki, hvor deres asylsager ville blive fasttracket. Pakistanere har en minimal chance for asyl i Grækenland. Efter endt screening/ fasttracking vil de, hvis afvist, blive deporteret til Tyrkiet.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Så de såkaldte muligheder fører til samme udfald, deportering til Tyrkiet. Et land der bestemt ikke er sikkert for disse mennesker. Deres oplevelser med det tyrkiske politi og den tyrkiske kystvagt er langt fra humanitet.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Pistolen for panden, vil du til Tyrkiet med penge, eller vil du til Tyrkiet uden så leger vi at du søger asyl i Grækenland, vi leger at dine menneskerettigheder som asylansøger bliver overholdt.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><b>Afghanistan - ny business for menneskesmuglernes</b></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Lige et ord med på vejen. I sidste uge blev grænsen til Makedonien lukket for afghanerne, igår hørte jeg at UK nu anser Afghanistan som et sikkert hjemsendelsesland. Dette forstår min simple hjerne ikke... Anyway afghanerne sidder ligesom alle andre mennesker, end syriske og irakiske familier fast i Grækenland. De kan ikke længere krydse grænserne lovligt. At Europa lukker deres grænser, tvinger disse mennesker ud i menneskesmuglernes farlige arme. Vi tvinger mennesker på flugt til igen at tage kæmpe risici, vi burde gøre mere.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Den humanitærkrise forsvinder ikke ved at vi lukker øjnene.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><b>Min videre færd</b></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Fredag rejser jeg selv nordpå, jeg kan med mit gyldne pas komme til Tessaloniki på en lille time, derfra tager jeg til Idomeni grænsen til Makedonien, og tilbyder min hjælp. Jeg er fuld af kærlighed over better Days for Moria, og er stolt af at se daglige udviklinger. Den humanitærekrise er ikke forbeholdt Lesvos eller de øvrige græske øer, Athen og Idomeni er situationen yderst skrøbelig. De mangler mad, husly og information. Sammen med et smukt team, er vi i gang med at finde et sted i Athen til et køkken og infocenter. Mens de smukke mennesker får kontrakterne på plads, tager jeg til Idomeni. I Idomeni vil jeg udføre humanitær nødhjælp og samle personlige kontakter og viden, så vi senere i Athen har et bedre netværk, til at kunne give menneskene på flugt den bedst mulige information.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Jeg har hørt mange historier om Idomeni, jeg er spændt og samtidig forlader jeg better Days for Moria med glæde. Glæden over at jeg ved at ingen frivillig er uundværlig, en anden vil overtage min plads og de følgende dage vil jeg gøre mit til at overdragelsen lettes.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Min erfaring her fra Lesvos vil helt klart blive nyttig videre på rejsen...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>"Kære menneske</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i>Indsigt gennem udsyn bestemt, jeg lærer dagligt mere om mig selv gennem mødet med menneskene omkring mig. Jeg oplever dagligt tillid på tværs af sprog, nationalitet og hudfarve. Jeg oplever håb, kærlighed og drømme. Jeg oplever et drive som er misundelsesværdigt... Jeg oplever humanitet, jeg oplever medmenneskelighed. Alt dette på det samme sted hvor levevilkårene for magtesløshed og frustration er alt for gode."</i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i><br></i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Tak fordi du læste med,</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;">Kærlighed fra mig...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><i><br></i></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody; text-decoration: -webkit-letterpress;"><br></div>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8855331721441784002.post-65972399162773350032016-02-09T05:33:00.001-08:002016-02-09T05:33:39.387-08:00Foranderlighed, rummelighed, fleksibilitet og humanismeKære menneske bag skærmen...<div><br></div><div><i style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Først og fremmest til nytilkomne, dette er min personlige blog, ikke et udsagn fra nogen organisationer. Dette er min selvstændige opfattelse/ holdning/ forandringer fra mig som menneske til dig som menneske bag skærmen...</i><br style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Dette blogindlæg bliver muligvis rimelig rodet, vores dage i Bdfm er hektiske og hverdagen er konstant foranderlig. Godt jeg hjemmefra er vant til regeringens/ kommunens/ institutionshverdagens krav til foranderlighed, rummelighed, fleksibilitet og hvad jeg selv vægter højest humanisme.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Jeg vil prøve at holde mig til de 4 overskrifter... Lad os se hvad der sker når fingrene leger....</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><u>Foranderlighed</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Hverdag for alle flygtninge her, er et håb for fremtiden, et håb om en sikker hverdag. For mig som nordeuropæer, kommende fra er stabilt land, er hverdag en naturlig ting. Jeg kan vælge at have en struktureret hverdag, at leve ustruktureret eller gøre noget mit imellem.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Pt har jeg valgt en hverdag i foranderlighed, med faste holdepunkter. Jeg ved at jeg kan tage en dag fri hvis jeg vil, jeg ved at jeg har en varm lejlighed med egen seng at tage hjem til, jeg ved at jeg altid kan stole på de frivillige omkring mig og den anden vej rundt. Flygtningene er ikke så heldige. De må stole på at bla. vi som vildt fremmede mennesker vil hjælpe dem på deres vej.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Den anden ting om foranderlighed er at for flygtningne her er forfærdelige levesituationer deres hverdag. Giv lige dig selv et øjeblik til at reflektere over det...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Jeg er i en foranderlighed, i en hverdag hvor jeg dagligt møder mennesker der har levet i en, mildest talt, utryg hverdag. Mennesker med en uvis fremtid. Jeg er den heldige, mennesket med et gyldent pas, der kan bevæge sig frit.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><u>Rummelighed</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Jeg er mildest talt imponeret over menneskene på flugts rummelighed, og mine medfrivilliges. På dette punkt ser jeg dagligt rummeligheden i dens rene form. Jeg bliver skam også udfordret på min egen rummelighed. Jeg ser mig selv som et menneske med et åbent sind, der ynder at møde andre mennesker på lige fod. At tro på at alle mennesker gør det bedste de kan, ingen mennesker gør ondt fordi de ønsker det. Alligevel fandt jeg mig selv i en situation, hvor jeg var vildt frustreret på en hel bestemt gruppe mennesker, der grundet forskellige sociale og økonomiske grunde ser sig selv tvunget til at udnytte flygningenes situation til deres egen økonomiske gevinst. En gruppe af rejsende svindlere, der prøver at veksle penge til en forfærdelig rate, 100 dollar bliver til 10 €, giver flygtningene falsk information etc. Min tolerance/ rummelighed var væk, mine grænser tydeligt overskredet, til et punkt hvor jeg ikke længere så menneskene bag disse svindlere. Disse svindlere er en marginaliseret gruppe lokale, der kommer fra forskellige steder i Grækenland til de græske øer, med formålet at tjene penge på flygtningene. Helt grotesk og yderst inhumant. Men hvem er jeg til at dømme dem? Jeg vil fortsat advare flygtningene mod dem, fortsat forsøge at holde svindlerne væk fra de forskellige forsyninger ( da de er doneret til flygtningene, og jeg ved at de har mulighed for at købe tøj og mad selv). Men det mindste jeg kan gøre er at se dem i øjnene, se dem som mennesker. Og ikke overføre mine personlige frustrationer og magtesløsheden over situationen her til dem. Svindlerne har ikke skabt krisen, svindlerne prøver at finde en vej - vejen er for mig helt forkert, men de er mennesker som du og jeg.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">En rummelighed der for dig, som læser er en naturlighed. En naturlighed at alle er mennesker. Selvfølgelig er vi det, men det er når vi stopper med at se mennesket kriser kan opstå - og vi kan lade kriser fortsætte uden at handle...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><u>Fleksibilitet</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Foranderlighed, rummelighed og fleksibilitet. Hjemme i dk lugter fleksibilitet for mig af arbejdsgivers måde at kunne få den fulde råderet til at sætte sine medarbejdere til havd som helst uden varsel. Hmm ja fleksibilitet kan også være, at man får flere muligheder. Desværre oplever jeg brugen af termerne "den fleksible medarbejder", "fleksibelt arbejdsmarked" , "fleksibelt uddannelsessystem" etc som værende noget der oftest fører noget negativt med sig. En form for ansvarsfraskrivelse.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Her, som hjemme, er fleksibilitet også en nødvendighed og et livsvilkår. Menneskene der flygter, er de mest omstillingsparate mennesker jeg har mødt i mit liv.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><u>Humanisme</u></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Jeg kan skrive diplomatisk eller direkte om hvad jeg oplever systemet/ systemerne byder flygtningene... Jeg har nu gået til og fra denne blogskrivning i en uge... Er kommet til den konklusion at jeg vil beskrive det kort, og give jer et eksempel på hvad der også er virkeligheden bl.a. her på Lesvos.</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Hvad der bydes disse mennesker er bare ikke godt nok! ( Det var det korte :) )</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">I forgårs sad jeg på cafe efter endt frivilligdag i Bdfm. Klokken var 19.27 og jeg havde lige fået min pepsimax. Jeg var midt i blogskrivning da en selvstændig frivillig kommer stormende ind <i>"der er brug for hjælp udenfor</i>". Foran cafeen sad der nu 70 flygtninge, mænd, mødre, fædre, kvinder og børn. De var blevet smidt ud af en offentlig bus efter en højlydt diskussion mellem en travelagent og buschaufføren. Travelagent førte dem gennem Mytilenes gader ned til et travelagency, der sad de så. Jeg genså en familie, en gravid mor rejsende alene med sine 5 små børn, hvoraf 3 af dem oftest måtte bæres. Selvsamme familie jeg tidligere på dagen havde overgivet til en af de kendte ngo'er, da selvstændige frivillige nu ikke er tilladt inde i registreringslejren. Jeg havde fuld tillid til at ngo'en ville tage sig af familien. Børnene havde stadig det samme tøj på, som jeg så dem i 7 timer tidligere. Ingen vanter, huer, halstørklæder eller varme jakker. Moderen havde et tæppe og en ødelagt rygsæk til sin videre færd med børnene. Vi handlede, stablede netværket af frivillige på benene, fik varmt tøj og nye rygsække til familien, de nåede færgen <a dir="ltr" href="x-apple-data-detectors://4" x-apple-data-detectors="true" x-apple-data-detectors-type="calendar-event" x-apple-data-detectors-result="4">kl 20</a>, er nu på vej mod Athen. Jeg er stolt og glad over at vide at to selvstændige frivillige på stedet besluttede at tage med dem, og gøre hvad de kan for at beskytte dem på vejen.... </div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Jeg skrev jeg vil gøre det kort, jeg prøver igen - det etablerede system er bare ikke godt nok! Hvad verden byder disse mennesker, det kunne være din søster/ bror/ moder/ fader/ barn eller ven på denne skæbnesvangre tur...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Humanismen ser jeg i hverdagen i selvstændige individers handling, og også i de store NGO'ers forsøg på at gøre det godt nok... Det er bare ikke altid de gode intentioner bliver til virkelighed. Desværre ser jeg det modsatte af humanisme i europæiske politiske systemer der udelukkende fokuserer på at spille sorte Per ud mod hinanden, og som virker mere opsat på at vaske hænder end egentligt at handle!!!</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Kære læser, nu som før, er der brug for individers handling og ord, det er nu vi skal huske og turde se menneskene. Turde at se i øjnene at hvad de etablerede demokratier gør, som jeg selv har tillid til, ikke er godt nok. Det er nu vi skal fastholde et massivt pres på en fælles demokratisk løsning, indtil den bliver fundet - tag godt imod hvert enkelt individ I møder på jeres vej... I forgårs blev valget at hjælpe en kvinde med 5 børn, plus en anden kvinde rejsende alene med 3 børn, men der var flere der også kunne have brugt vores fulde opmærksomhed og humanitære hjælp...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Tilvalg og fravalg, at se det enkelte menneske samtidig med at formå at hjælpe menneskeflokken.... Til tider et hverdagsdilemma...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Nu vil jeg stoppe for nu, da denne blog allerede har fyldt over mange dage - og er blevet rodet ;)</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">og jaja billeder det må I vente med... Men til jer der kender mig, så er der faktisk billeder på Facebook at se ...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">En ting er sikkert, jeg får bestemt dagligt en større indsigt gennem min udsynsrejse - hvorvidt jeg bliver klogere som menneske må tiden og mine personlige handlinger vise...</div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><br></div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;">Tak fordi du læste med... </div><div style="color: rgb(69, 69, 69); font-family: UICTFontTextStyleBody;"><br></div></div>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8855331721441784002.post-83567055600885314002016-01-20T23:19:00.000-08:002016-01-20T23:19:19.407-08:00Hverdagsliv på Lesvos<b style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">Kære menneske bag skærmen </b><br />
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Denne gang hverdag, busarrivals og mine tanker hjemmefra og nu. Disse tre emner er dem der fylder for mig lige nu, udover vejret som er en kæmpefaktor i mulighederne for at holde flygtningene i live.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<b>Hverdagen</b></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Min hverdag er i BDFM, en organisation, der er ved at finde sin vej ind i at blive officielt registreret på græsk grund og dermed kunne operere, uden frygten for arrestationer. Lad mig først pointere Bdfm har ikke oplevet arrestationer selv, vi oplever "kun" en masse bureaukrati, hvilket medfører udfordringer i vores hverdagsnødhjælp til flygtningene.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Små udfordringer som politiholdskift i løbet af dagen, der hver især vil have vores arbejde til at foregå på forskellige måder. Et eksempel, Bdfm hjælper med at informere flygtningene ved ankomst om hvilken side af lejren de skal gå til for at få en ticket, der fortæller hvornår det er deres tur til at blive registreret. Når de så kommer ind i registreringslejren, står der frivillige fra Bdfm ved registreringskøerne, der sørger for at det er dem med de rigtige billetter der står der. Samtidig holder de køen rolig, i bund og grund crowdcontrolling. Er køen rolig, går registreringen nemmere. Nogle gange vælger politiet at vi ikke må være indenfor gaten, lig med at vi ikke er til stede i køerne, så kan der opstå store frustrationer blandt flygtningene og det til tider pressede politi. Disse frustrationer, mener jeg personligt kan undgås hvis og når vi har frivillige nok, der får lov at hjælpe til i samarbejde med politiet og frontex, frontex er dem der står for den officielle registrering.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<u>Skifteholdene</u></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Hmm prøver lige igen at komme tilbage til min hverdag :) Jeg møder ind ved 9-tiden, bliver briefet med de andre frivillige af morgenholdskoordinatoren, om hvad der er sket i løbet af natten. Så sammensættes arbejdsholdene, hvem gør hvad. De forskellige hold er distributionteltet - uddeling/ sortering af tøj, registreringslinjerne ( hvis vi er tilladt indenfor på dagen), oprydning og sortering på pladsen, infrastruktur - telteopstramning pasning af pladsen og opførelse/ ombygning af telte og busarrival - hvor jeg står med et hold og tager imod de nyankomne flygtninge og sørger for de får den rette hjælp. Derudover kører te og mad- teltene deres egne skift, en kæmpe hjælp indsats og betydning for Bdfm i sin helhed.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Kl 17 møder aftenholdet til briefing og 17.30 overdrages vagten til dem. Kl 01.00 til 01.30 overdrages til natteholdet. ( Min iPad vil skrive nattehimlen istedet for natteholdet, et ret hyggeligt navn til de skønne nattemennesker :) )</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<b>Busarrival</b></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Nåh men busserne, og hvad jeg egentlig laver til daglig her på Lesvos. Jeg endte ret hurtigt med en tre vagter i træk på busstedet, og da jeg er langtidsfrivillig gav det mening at jeg blev den som hjælper til at styre slagets gang om dagen, og på gode dage får det til at glide i olie. Som skrevet ovenfor bliver holdet sammensat om morgenen. Det betyder at jeg har en walkie hele dagen, jeg nu er blevet ret gode venner med. I hvert fald mindre gange jeg hører sætningen "<i>Busarrival Can you repeat that, please?" :)</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Vi går om bord på busserne, når UNHCR ikke dukker op, fortæller dem hvor de er, hvad der skal ske, hvad de skal gøre, og forsikrer dem om at de vil få mad, tæpper og tørt tøj. Er der nogle der har brug for lægehjælp - tilkaldes lægen, kørestole - på gode dage kan vi fange en på en halv time, forhører om familien er samlet - ellers ringes til UNHCR for at forhøre om de har hørt noget.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
UNHCR kræver lige et par linier, de gør hvad de kan, oftest er de kun 2 på et skift, hvilket selvfølgelig betyder at de ikke kan være overalt. De er en vigtig informationskilder og samarbejdspartner, som alle andre organisationer her på øen. Jeg er sikker på at de gør hvad de kan, indenfor rammerne af hvad de må.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Når flygtningene kommer ud af busserne, informerer og dobbelttjekker de frivillige igen, så alle kommer i de rigtige retninger. Og vigtigst af alt at ingen venter i køer med vådt tøj! Det er ikke bare ubehageligt med vådt tøj, det er seriøst et spørgsmål om at holde sig i live!</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<u>Ideer og virkelighed</u></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Hjemmefra havde jeg egentlig tænkt at jeg skulle være med og omkring børnene og de sårbare familier. Virkeligheden er en anden, der er børn, sårbare familier og sårbare mennesker overalt. Så ideen om at skabe glæde ved at lege med børnene, i et lukket telt bliver ikke i denne omgang. Tilgengæld får jeg dagligt brugt mine pædagogiske og kommunikative kompetencer i alle mine møder med flygtningene. En ballast jeg som menneske nyder godt af. Tegnsprog og mimik, generelt den nonverbale kommunikation i samspillet mellem mennesker, er altafgørende i disse situationer. Translators without borders, er til stede i lejren, Bdfm har også tolke, men det siger sig selv at der ikke kan være en tolk til stede i hvert enkelt møde menneske til menneske. I den ideelle verden ja, men i den ideelle verden ville to mennesker ikke være afgået ved døden af hypothermi igår, i den ideelle verden ville mennesker ikke føle sig tvunget til at begive sig ud på en farefuld og uvis flugt.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Jeg hopper skam stadig rundt som et egern, trods min gule vest og walkie, leger frø og rækker tunge, hvis det er det der falder mig ind. Humor og omsorg er helt klart vejen frem for mig.</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<u>Dagens luftballon</u></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>Kære Århus Universitet (pt har jeg glemt navnet på forskeren, men er stadig forarget fra nyheden under min juleferie) drop jeres screening af empati hos pædagoger, hvis vi har taget uddannelsen, er kommet igennem vores praktikker og herefter er villige til at arbejde under de pressede arbejdsvilkår, normeringer etc. - så gør vi det altså ikke for lønnens skyld - basta bum!</i> </div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Argh det var dejligt, så kom jeg af med den ballon ;) </div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<b>Tak for satan </b></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Til sidst i dag, inden jeg vil nyde min første fridag på øen, jeg kan ikke hjælpe nogen hvis jeg ikke passer på mig selv, - <i>kære jer som kender mig jeg passer på mig selv</i> - vil jeg fortælle hvor fantastisk jeg oplever energien og hjerterne på alle frivillige jeg har mødt på min vej - tak til jer I dejlige mennesker, og tak til jer derhjemme for jeres tanker...</div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
Kærlighed jeres vej - Camilla ( et menneske blandt mange) </div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<i>PS: Ja, jeg rækker stadig tunge på billleder ;) og nej jeg har ikke lært at sætte billeder op herinde endnu :)</i></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<br /></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8855331721441784002.post-15755109912598406802016-01-15T00:00:00.000-08:002016-01-15T00:00:04.307-08:00Hvem, hvor og hvad...<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><b>Kære</b> <b>menneske</b> <b>bag</b> <b>skærmen</b>...</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><br /></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">Dette er mit første blogindlæg, hvem jeg er er egentlig ikke det interessante, men jeg vil alligevel fortælle lidt så du måske bedre kan forstå fra hvilken synsvinkel jeg skriver.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">Hvor jeg er, er for mig det interessante, og hvad jeg vil skrive om vil tiden vise. Velkommen til, håber denne blog kan hjælpe mig og måske dig til at udvide horisonten og måske få udsyn gennem indsigt og subjektiv viden.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><br /></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><b>Hvem</b></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">Først og fremmest er jeg et menneske ligesom dig. Jeg er kvinde, datter, veninde og ven. Derudover er jeg fra en yderst heldig generation, jeg er 84'er hvilket betyder at min dannelsesrejse, i bl.a uddannelsessystemer, startede før de såkaldte fjumreår blev bandlyst. Jeg tog gymnasiet, gumsede rundt med rejser, højskole, kollektivlivet og fandt min vej ind i uddannelsessysteme gennem erfaring med arbejdsmarkedet i Århus. Jeg uddannede mig til pædagog, hvilket for mig at se er en livslang dannelse, en vej jeg værdsætter.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">De sidste 5,5 år har jeg været på den samme arbejdsplads, et sted jeg fik mulighed for at udvikle mig som individuel pædagog, gennem udfordringer og ansvar. Jeg er født med en fagforeningsske i munden, har aldrig misset en 1.maj, så at blive Tr på min arbejdsplads var naturligt og spsændende for mig. Forrige oktober blev jeg valgt ind i BUPL Århus s bestyrelse, hvilket har og er monsterspændende arbejde. Det bringer mig frem til hvor jeg er nu...</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><br /></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">Nåh ja, som du måske allerede har opdaget, er jeg ret glad for at skrive og når jer først kommer igang leger fingrene :)</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><br /></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><b>Hvor</b></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">Jeg søgte orlov 1 år fra min arbejdsplads og fik det, hvilket jeg er taknemlig for. Økonomien, de kommunale massive nedskæringer, gjorde det en del nemmere at få fri 1 år. De nedskæringer kunne jeg skrive længe om, men det bliver en anden dag.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">Jeg er på Øen Lesvos, ofte i Dk kaldet Lesbos. Øen er i Grækenland. De sidste 15 år har Lesvos modtaget bådlflygtninge fra det tyrkiske fastland. Sidste år eskalerede antallet af flygtninge der kom, og i sommeren 2015, ifølge øboerne selv, da Merkel sagde "vi har plads i Tyskland/ Europa" blev flygtningestrømmen massiv. Idag har vi en situation hvor menneskesmuglere tjener massivt på at sende flygtninge over et farefuldt farvand, i små gummibåde ofte med uduelige redningsveste til skyhøje priser.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">I 2015 ankom 457.000 bådflygtninge til denne smukke ø. Dengang var der ikke etableret et system til at tage imod dem, det var op til individuelle frivillige og øboere at tage vare på disse menneskers skæbne. Flygtningene er, ligesom du og jeg, mennesker der ønsker det bedste for sine kære og sig selv. Forskellen fra flygtningene og dig og mig, er at vi lever i et trygt nogenlunde stabilt samfund med fred. Der er bestemt ikke fred, tryghed eller stabilitet hvor de kommer fra... Ingen flygter for sjov.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><br /></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">Lad mig så lige for en gangs skyld pointere, denne blog bliver alt andet end objektiv, jeg er farvet af at være et menneske med humane værdier, som tror på det bedste i mennesket, at der er plads til alle, at vi som såkaldte velfærdsdemokratier bør og kan hjælpe andre mennesker. Så jeg gentager mig selv, ingen flygter for sjov, og ja vi skal hjælpe vore egne borgere, men de nuværende nedskæringer i velfærdssamfundet i dk har intet med flygtningesituationen at gøre. Nedskæringerne var bestemt, før vi fik øjnene op for den største flygtningekatastrofe siden 2.verdenskrig - basta bum!</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><br /></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><br /></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><b>Hvad</b></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">Jeg er taget til Lesvos som selvstændig frivillig, for at joine de frivillige i arbejdet omkring flygtningene. Jeg arbejder for Better Days for Moria, som for 4 uger siden tog springet og blev en organisation. At BDM er blevet en organisation, gør fundraising en del nemmere, samt samarbejdet med de etablerede organisationer UNHCR, læger uden grænser, dansk flygtningehjælp, sigters in Heath, politiet, de græske myndigheder etc. lidt mindre bureaukratisk.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">BDM har intet med selve registreringen af flygtningene, men er dem der modtager, guider og bringer flygtningene videre i systemet. Alt fra hvilken kø, hvilket sted, til lægehjælp, maduddeling og tøjuddeling. Hvorfor situationen er sådan skriver jeg om en dag, når jeg har et bedre overblik.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">BDM er stadig bygget af individuelle frivillige, der kommer alt mellem 4 dage, 2-3 uger, måneder eller år, mennesker der hver især bidrager med hvad de kan. Vi kan ikke gøre situationen, eller opholdet i Morias registreringslejr godt, men vi kan gøre det mere udholdeligt for dem. Bl.a. ved at have nok mad, tøj, shelter, ly og tid og lægehjælp til dem udenfor registreringslejren.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><br /></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">Det bringer mig til grunden til jeg er her. Jeg er et frit menneske, jeg er ikke bundet af en familie med villa vovse og Volvo hjemme i dk, der kræver en fast indtægt og et 9-16 arbejde. Jeg er opdraget til at følge mit hjerte og mit sind, hvilket er hvad jeg gør.</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><br /></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">Internationale pædagoger er en drøm, en vision, en plan. På denne rejse håber jeg at få en større indsigt i mig selv gennem udsyn. Indsigt gennem mødet mellem mennesker på kryds og tværs af samfundslag, lande, kontinenter og situationer. En rejse i mangfoldighedens verden...</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><br /></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><br /></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">Kom du så langt indlægget, så tak fordi du kiggede med....</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><br /></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);">Billeder kommer senere, pt har jeg en teknikblokade/ jeg-har-ikke-lige-sat-mig-ind-i-det-endnu-ting...</span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><br /></span></div>
<div style="color: #454545; font-family: UICTFontTextStyleBody; font-size: 17px; text-decoration: -webkit-letterpress;">
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><i>Transcendale kram og kærlighed til dig</i></span></div>
<div>
<span style="background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><i><br /></i></span></div>
</div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00832203384380171627noreply@blogger.com0